Nu får vi endelig det friske trafikpust her i Nordjylland
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:57
Af Lise Bech, folketingsmedlem (DF), Folketinget, Christiansborg, 1240 København Klise.bech@ft.dk www.lisebech.dk
LIMFJORDSFORBINDELSE: Nu kommer det friske trafikpust, som nordjyder så længe har sukket efter. Dansk Folkeparti er med i den aftale om infrastruktur, der skal forbedre og udvikle transporten i hele Danmark.
Endelig kan vi gå i gang med det arbejde, der skulle være begyndt for længe siden.
En tredje Limfjordsforbindelse er nu planlagt, og den kommer alle nordjyder til gavn. Både dem, der bor i Aalborg, men også de mange tusinder, der hver dag krydser Limfjorden for at komme i skole, på arbejde eller for at aflevere børnene i daginstitutionen. Med 20 km motorvej over Engholm, kommer vi til at løsne den trafikale knude og binde Aalborg og Nordjylland sammen på en helt ny måde.
Også i Nordvestjylland kan de glæde sig. Fra Hanstholm til Sallingsund kommer der nu strækninger med 2+1 veje, og krydset ved Sundby bliver bygget om. Det skal sikre, at den flotte udvikling, som området gennemgår, ikke bliver hindret af et utilstrækkeligt vejnet. Også mellem Ålbæk og Skagen bliver der lavet tiltrængte 2+1 strækninger – noget som mange nordjyder længe har efterspurgt.
Gjort op i kroner og ører er der afsat næsten otte milliarder kroner til de tre projekter, og de penge er givet rigtig godt ud. Jeg glæder mig på alle nordjyders vegne, når jeg læser aftalen, og jeg er glad for, at Dansk Folkeparti er en del af den.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.