Nu må I se at komme til fornuft i Socialdemokratiet

Af Poul Erik Andreasen,byrådsmedlem (S) i Brønderslev Kommune, Nørregade 30, 9330 Dronninglund, bypea@99454545.dk

SOCIALDEMOKRATIET:Det er glædeligt at konstatere, at Socialdemokratiets rødder ikke fejler noget.

Flere og flere giver udtryk for uenighed med regeringen i dens umenneskelige flygtningepolitik.

Presset fra partimedlemmer og støttepartierne resulterede i hjemtagelsen af de fleste af de danske kvinder og børn fra al-Hol-lejren i syrien.

Det var en unødvendig ydmygelse af regeringen (læs: Mette Frederiksen), for det er tydeligt, at der ikke bliver vrikket med et øre i folketingsgruppen uden hendes godkendelse.

Hun føler jorden brænde under den hårde linje, når hun skamroser sine bydrenge Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund og beder folketingsgruppen klappe ad dem og i øvrigt selv begive sig ind i avisernes spalter for at forsvare regeringens hårde udlændingepolitik, hvad enkelte af dem senere har gjort, bl.a. vore nordjyske Flemming Møller Mortensen og Simon Kollerup.

Jeg vil snarere rose folketingsgruppen for at holde sig for gode til at deltage i det cirkus.

Lad Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og inger Støjberg om det.

Stuerene bliver de aldrig.

Forsvarerne for den hårde flygtningepolitik fremhæver altid de generelle ting, som de fleste er enige i: Vi kan ikke tage imod alverdens flygtninge, flygtninge skal uddanne sig og arbejde, forbrydere skal hjemsendes eller i udrejsecenter.

Det er i orden.

Det, der ikke er i orden, er den tåbelige symbolpolitik med maskeforbud og tvungen håndtryk.

Det er helt til grin her i corona-tiden, hvor de samme myndigheder kræver masker og ingen håndtryk.

Se nu at få de resterende danske kvinder og børn hjem fra al-Hol-lejren, også selv om udvisningsminister Tesfaye administrativt har frataget dem deres statsborgerskab på grund af påståede lovovertrædelser. Det er i sig selv kritisabelt, og et diktatur værdigt, at ville være både lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Det er kritisabelt, at ville sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Danmark er det eneste land , der gør det. Syrien er så sikkert, at Danmark ikke tør have en ambassade der.

Det er komplet meningsløst at splitte familier ad og sende nogle til Syrien, mens andre kan blive.

Det drejer sig om flygtninge, som taler flydende dansk, har uddannet sig og arbejder.

Inden de stramninger, daværende justitsminister Frederiksen fik gennemført, kunne de fleste gøre sig forhåbning om at forblive i Danmark.

Der er ingen aftale med den syriske regering om hjemsendelse, og de fleste vil ikke rejse frivilligt.

Det betyder, at velintegrerede flygtninge bliver revet væk fra uddannelse og arbejde og anbragt i et udrejsecenter, hvor de intet må foretage sig.

Det er komplet meningsløst al den stund, der render i tusindvis af ufaglærte, underbetalte udlændinge rundt i landet.

Fakta er jo, at vi slet ikke kan undvære dem, især ikke de veluddannede.

I øvrigt bør disse trøstesløse udrejsecentre kun indeholde kriminelle, terrorister og andet godtfolk, der har misbrugt vor gæstfrihed. Men de veltilpassede, der har gjort alt det vi har bedt dem om, de skal have lov til at fortsætte et normalt liv i Danmark indtil de selv finder det trygt nok til at vende tilbage.

Helt grotesk bliver det, når vores moderne udgave af Rosenkrands og Gyldenstjerne i form af Tesfaye og Mortensen, drager ned til en negerhøvding i Rwanda midt i Afrika for at skaffe logi til de arabiske flygtninge, der er kommet til Danmark. Altså: brune muslimske arabere skal ikke til kristne hvide i Danmark, men til kristne sorte i Afrika.

Negerhøvdingen benævnes præsident og udmærker sig ved at få 99 pct. af stemmerne ved valg og ved jævnligt at sende soldater til nabolandet Congo, og skabe stor uro.

Af og til skyder de en flok flygtninge, hvis de brokker sig.

I modsætning til Rosenkrands og Gyldenstjerne slap de to udsendinge levende hjem fra deres mission, som de i øvrigt ikke var lystne i at fortælle meget om.

Det er et sundhedstegn, at de socialdemokratiske rødder ikke kan se visdommen i disse handlinger.

Vi har for mange år siden meldt os ind i et parti som opførte sig ordentligt, og tog vare om de svageste.

Var Socialdemokratiet et træ med gode rødder og misvækst i toppen, kunne man vente på, at grenene faldt af af sig selv, eller de kunne saves af.

Man kan også håbe på, at toppen kommer til fornuft, og helbreder sig selv.

Fru Frederiksen skulle tænke på, at den, der overvinder sig selv, er større end den, der indtager en stad.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.