Nu skal tillid til ”ældre-industrien” genoprettes

ÆLDREOMSORG: På torsdag, 1. oktober, er det FN’s ældredag. Dagen sætter fokus på ældre.

Temaet i år er tager afsæt i FN’s verdensmål om mindre ulighed.

I Danmark er det ikke så meget uligheden som den tillidskrise, der er imellem de ældre og velfærdssamfundet der har den aktuelle dagsorden.

De seneste måneders ”skjult kamera-leg”, hvor ganske forfærdelige scener har tonet frem i den bedste sendetid, der viste en helt og aldeles umenneskelig behandling og samtidig en livstruende mangel på både demensfaglig og basal somatisk viden.

Men selvom jeg bliver vred, forarget og frustreret over den mangel på omsorg og pleje over for mennesker. der ikke selv er i stand til at tage vare på sig selv, skal vi altså finde både en årsag og løsning, så en gentagelse ikke sker.

Det her er ikke en kritik af det plejepersonale og ledere, der hver dag går på arbejde med ønsket om at hjælpe plejehjemsbeboere både de somatiske og de der er ramt af demens.

Det er derimod en kritik af et system, der behandler mennesker, som om de er ansat til, at styre en ”ældre-industri”, hvor der engang imellem sker et nedbrud på samlebåndet, og efter en kort reparation, der fikser problemet, kører samlebåndet blot videre.

Sagerne har taget al fokus fra både de statslige og kommunal budgetterne. Havde vi blot haft lidt fokus på dem ville vi kunne se, at der heller ikke i år levnes noget til visionære tanker. Der er knap nok til at dække de øgede udgifter til flere ældre.

Skal tilliden genoprettes, så kræver det, at alle parter inden for ”ældre-industrien” nu tager sig alvorligt sammen og får løst den tillidskrise igennem åben og ærlig dialog og selvindsigt.

Et paradigmeskifte inden for ældrerådet er nu det eneste, som kan skabe tillid og få fagligheden i højsædet, men det kræver at alle aktører vil, og tør - for det kræver også at der bliver lyttet til den enkelte medarbejder at man giver lov at frisætte den enkeltes ressourcer og omsætte det til omsorg, stærk faglighed og sund fornuft.

Vi skal ikke mere bare sidde i bestyrelser, ældreråd og udvalg af navn. Nu må det til at være af gavn.