Ny datalov skaber afstand mellem mennesker

Af Jens Chr. Meldgaard, Byline.e-mail.løs: sognepræst i Vadum, Brorholtvej 25, 9430 Vadum, jcme@km.dk

Den nye datalov skaber også afstand mellem mennesker!

Selvfølgelig skal vi alle være med til at beskytte de mange personfølsomme oplysninger, der findes og videresendes i det digitale system.

Dog er der for mig overreageret i fortolkningen af den nye datalov, også kaldet GDPR.

Her tre eksempler fra det virkelige liv:

Når man indlægges på sygehuset og skal have taget et røntgenbillede, skal man give tilladelse til, at røntgenlægen må sende billede og svar til den afdeling, man er indlagt på eller sende det til egen læge.

Jeg tænker: Hvorfor give tilladelse?

Det giver jo ingen mening, at billede og røntgenlægens tolkning af billedet bliver på røntgenafdelingen.

Det skal da videre til den afdeling, man er indlagt på, så man der kan behandle ud fra røntgenlægens svar.

På en institution må man ikke sige på gangen: ”Jeg går lige ned til Albert for at se, hvordan han har det nu?”.

I stedet skal man sige: ”Jeg går lige ned på stue 8” (hvis altså Albert bor der).

Jeg tænker: Hvorfor må man på en institution ikke kalde beboerne ved navn, men skal bruge det anonyme med at nævne deres stuenavn?

Og så er det endnu ikke afklaret, om jeg som præst må aflevere talen/prædikenen til de pårørende efter en bisættelse/begravelse?

Jeg kan jo i talen nævne f.eks. en nabo, som afdøde havde et godt forhold til, og de sammen havde en fælles interesse om schæferhunde.

Ligeledes må jeg ikke have talerne liggende fremme på mit skrivebord. De skal være i en boks. Her påberåber jeg mig civil ulydighed!

Jeg afleverer med glæde mine taler uden at spørge nogen som helst.

Selvfølgelig spørger jeg de pårørende, om de er interesseret. Det er de fleste.

Ligeledes spørger jeg uden skriftligt tilsagn om, jeg må nævne afdøde, døbte og viede i kirkebladet.

For afdøde skal jeg også have tilsagn fra vedkommendes børn.

Og det skal være skriftligt, som jeg så skal gemme i mindst fem år.

Ja, jeg gør det mundtligt, indtil en lægger sag an mod mig. Så vil jeg nok lade være med at nævne disse navne i kirkebladet.

Jeg har stor respekt for at overholde forordninger og også respekt for ikke at videregive personfølsomme oplysninger! Men der må være grænser for, hvad man ikke må.

Er en beboers navn, et røntgenbillede eller en nabos fælles interesse med en afdød virkelig personfølsomme oplysninger?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.