På tide at afsætte Trump


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:48

Af Peter Michael Lauritzen,Markedsvej 65, 6.th, 9900 Fr.havn pmlauritz@gmail.com

DEMONSTRATIONER: For fire år siden indgik jeg et væddemål med mig selv om, at USA’s nye præsident, Donald Trump, ikke ville komme til at sidde perioden ud, men blive afsat ved en rigsretssag. Jeg begik også et par ”uartigheder” om Donald Trump i NORDJYSKE’s debatspalter, der straks kaldte hans nordjyske koryfæer frem med alenlange belæringer og trusler. Jeg håber, de efterhånden er kommet frem til erkendelsens stade.

De rystende begivenheder, der udspillede sig 6. januar i Kongressen, og som blev initieret af den endnu siddende præsident, må give anledning til, at Donald Trump bør afsættes øjeblikkeligt. Han befinder sig efter min bedømmelse i et fremskredent stade af en narcissistisk psykose, hvor hans selvopfattelse og virkelighedsopfattelse er invaderet af storhedsvanvittige fantasier. 14 dage mere i embedet som præsident er en for alvorlig trussel for ikke blot USA, men verden i det hele taget.

Jeg håber, jeg kan nå at vinde væddemålet, og jeg vil fejre det med en mindeværdig nytårsskål!

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden