Pas godt på danske værdier – i velfærdssamfundet og i folkekirken

Henrik Flindt omtaler sig selv som ”Microsoft Evangelist” (sales specialist). Fra 1. juni Relations Manager hos Daxiomatic AShenrikflindt@outlook.dk

VELFÆRD:Om Danmark velfærdsstat og Folkekirken:

Velfærdsstaten: Jeg har samlet stafetten op efter Marianne Berg Eisenhardt, kandidat for Venstre til næste kommunalvalg.

Hun har skrevet et super oplæg omkring den barske virkelighed i at være et privat erhverv i Aalborg kommune.

MIT OPLÆG er af personlig karakter og det, der har optaget mig gennem de sidste par år. Præget af, at begge mine forældre gik bort i 2019.

Min fortælling er min alene og kan måske hjælpe andre, som kommer i samme situation.

Oplægget prøver at skildre forskellen mellem borger i Danmark og mennesket i vor folkekirke, som jeg oplevede det.

NÅR MAN står som pårørende på sidelinjen, oplever man, hvordan vor velfærdsstat fungerer.

Mine forældres praktiserende læge var med i hele sygdomsforløbet, hvilket gav dem en utrolig ro og tryghed.

Efter min mening er de praktiserende læger (familielægen) en grundpille i vor velfærdsstat.

Vi har brug for en kontakt, når vi bliver syge.

NÅR SÅ man kommer på sygehuset, ophører menneskeligheden og forståelsen for kontinuitet.

Du går fra at være et menneske til at være en borger (opgave).

På Hjørring Sygehus deltog jeg i et møde, hvor min far var blevet erklæret terminal og derfor ikke havde brug for livsforlængende behandling længere.

I MIN naivitet troede jeg, mødets formål var at sikre, at hans sidste tid blev så god som muligt.

Mødets fokus var imidlertid, om sygehuset skulle belastes af ham, eller plejehjemmet skulle – de mente begge, at en visitering til hospice ville han ikke kunne nå (der var på det tidspunkt 14 dages ventetid på visiteringen).

DE, DER kender mig, ved, at jeg ikke giver op så let.

Med hjælp fra onkologen på Aalborg Sygehus lykkedes det at få presset en visitering igennem - så min far fik 24 timer på Hospice Vendsyssel - i Frederikshavn.

Der mødte vi forståelse, professionalisme og medfølelse fra personale og frivillige . Af hjertet tak.

MED DEN oplevelse slog det mig, at vort velfærdssamfund ikke hænger sammen.

Vi har udviklet et materielt og funktionsorienteret velfærdssamfund. Et samfund, der vil klemme de svage og kun generere et større behov, uanset hvor mange ressourcer vi smider efter det.

VI HAR brug for politisk samling, der kan udstikke nye retningslinjer for vor velfærdsstat – færre ressourcer og mere proces.

Vi skal alle gøre tingene færdige, tage personligt ansvar og acceptere konsekvenserne i stedet for at sende opgaven videre eller bruge tiden på at jagte ansvarsplacering.

DEN 1. januar 2020 var vi 4.327.018 medlemmer af den danske folkekirke.

Det vil sige, at cirka tre ud af fire danskere er medlem. Folkekirken er et af de sidste samlingspunkter vi har tilbage som danskere i en tid, hvor de politiske vinde dikterer mistro og splittelse.

I mit liv som dansk protestant har kirken været et fast indlagt ritual. De større begivenheder i livet: dåb – konfirmation – vielse – begravelse. De faste – kirke ved juletid, de obligatoriske 14 gange, det krævede at blive konfirmeret, familie og venners store begivenheder i kirken.

ÆRLIG SNAK: Jeg har aldrig været en fan af de obligatoriske 1-2 timer med salmer og højtidelighed, som altid har været svært for mig at ”være i”. Søndag formiddag læser jeg også hellere min avis sammen med lune rundstykker.

Hvorfor betale kirkeskat?

Så kan børnene blive døbt, konfirmeret, og du kan blive gift, begravet – altså mere praktiske forhold og tradition. Hertil er vore kirker en del af den danske historie og værd at bevare - Harald Blåtand gjorde danerne kristne.

JEG ER medlem, fordi jeg tror på de danske værdier. Frisind, ligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, folkekirken, hygge, Frihed og alle er lige for loven.

Vi skal behandle alle ordentligt uanset hudfarve, tro, politisk standpunkt, køn, etc. Forudsætningen er dog, at vi ligeledes møder gensidig respekt og ordentlighed. Det møder du i den danske folkekirke.

DEN DANSKE folkekirke er en usynlig hær af mennesker, som hver dag udfører sin tro og pligt overfor de svage, syge og utrøstelige mennesker, som sidder fast i og har ondt i livet.

På sygehusene i Danmark er der sygehuspræster, som hver dag stiller deres hjælp til rådighed uanset hudfarve, tro, politisk standpunkt, køn, etc. uden nogen som helst form for forpligtelse. De stiller sig i situationer, hvor vi som mennesker sjældent er rationelle eller specielt modtagelige for gode råd, og de ved, det kan ende med en hård ubehagelig afvisning. Alligevel gør de det!

DEN EVNE og vilje til at udøve næstekærlighed over for fuldstændigt ukendte mennesker har i den grad imponeret mig. Jeg har ikke mødt fordømmelse eller nedladenhed, fordi jeg selv har en fortolkning af min tro.

DE GANGE, hvor jeg har haft brug for kirken, har den været der for mig – uden at stille krav, fordømme eller fornægte. Vi har et økonomisk sikkerhedsnet I Danmark – men vi har virkelig også et mentalt sikkerhedsnet, som nok desværre bliver undervurderet.

Jeg har i min tid fået en uvurderlig hjælp fra præsten tilknyttet Frejlev Kirke, som jeg er dyb taknemlig for. Vi danskere, der er medlemmer: Husk at bruge folkekirken, som du bruger dit fitnesscenter – din psyke skal også trænes.

VI ER i Danmark privilegerede. Der findes ikke mange samfund i verden, hvor det frie menneske er i fokus, hvor du kan få hjælp, næsten uanset hvilken situation du er i.

De danske værdier, der gør det muligt, skal vi passe på, dyrke og viderebringe til vore børn - fremtiden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skudepisode i Aalborg: Tyder på internt opgør i det kriminelle miljø
Luk