Problemet for fremtidens generationer bliver ikke klimaet, men mangel på energi

KLIMAPLAN: Kort før sommerferien indgik Folketinget en stor klimaaftale, som der skal forhandles videre på nu i efteråret. Der er ikke ret meget godt at sige om den, da fokus primært er på nedbringelse af tallet for CO2-udledningen, og ikke på samfundsmæssigt fornuftige energiløsninger.

Der lægges op til en omfattende elektrificering af samfundet, primært ved hjælp af vindmøller.

Energinet proklamerede stolt, at vedvarende energi producerede halvdelen af vores elforbrug i 2019, men som bekendt producerer vindmøller som vinden blæser.

Dette problem løses ved et omfattende nordeuropæisk netværk, hvor strømmen flyder rundt.

Ikke mindst modtager vi meget strøm fra vandkraft i Norge, som sidste vinter har haft et rekordstort snefald, så smeltningen har fyldt deres vandreservoirer godt op.

Med det nuværende elforbrug, ser det også ud til at gå godt, så længe der er overskud af vand i de norske søer, men den omtalte halvdel af det nuværende elforbrug svarer reelt til, at vindmøller i øjeblikket kun dækker lidt over syv pct. af vores totale energiforbrug.

Da klimaplanen lægger op til omfattende elektrificering af både transport og opvarmning, kan man jo selv regne ud, hvor mange vindmøller der skal til for at nå 100 pct., eventuelt suppleret af lidt sol og biogas.

Dette vil desuden kræve en kostbar udbygning af transmissionsnettet, som i øjeblikket slet ikke har kapacitet til dette. Og hvad med vindstille dage?

Der er brug for en udvikling af teknologi, hvor el omformes til et brændsel, der kan opbevares og tændes og slukkes efter behov. Power to X-projektet er også et forsøg i den retning, men der er lang vej igen.

Biler skal køre på el, men el-biler er i øjeblikket for dyre.

Enten må bilkøberne punge ud, eller staten må gå glip af indtægter, hvis man har lav registreringsafgift.

Rækkevidden er også for kort og opladningstiden for lang.

Forestil dig hvordan det vil se ud på en benzinstation ved en motorvej, hvis alle biler skal holde en halv time eller mere.

Der skal godt nok være mange ladestandere, og udvikles en meget bedre og billigere batteriteknologi.

Det vil jo tage flere dagsrejser at komme til den anden ende af landet med bil.

I øjeblikket har jeg en dieselbil. Den tager få minutter at tanke, hvorefter jeg kan køre 1000 km, så min næste bil bliver sikkert også diesel, men hvis Power to X kan udvikle et fossilfrit flydende brændstof, køber jeg det da gerne.

El-biler kan måske være fornuftige til anvendelse i byområder, hvis man kun skal køre korte ture. Et koncept, der også har været nævnt, er at man så kan stille bilen til opladning om natten.

Problemet er, at vores vedvarende energikilder ikke virker ret godt om natten. Solen skinner ikke, og vinden blæser som regel mindre.

Offentlig transport i stedet for biler nævnes som mulig løsning, men ikke kun i tyndt befolkede områder vil biler være eneste mulighed.

Mange større byer sander jo til i biler, fordi offentlig transport ofte ikke kan bruges. Vi har et mønster for bosætning, arbejde og indkøb, der er transportkrævende, hvilket vil tage flere generationer at ændre.

Mellem større byer burde tog være en god idé, men det er tankevækkende, at man forlanger el-biler, som er en ret ny teknologi, og uprøvet i stor skala, allerede fra 2030, men en så banal ting, som at elektrificere togdriften, som de fleste europæiske lande for længst har gennemført, har vi endnu ikke kunnet finde ud af, og er det overhovedet gennemført til 2030?

Så er der affaldssorteringen, som skal standardiseres på landsplan. Er det blot symbolpolitik?

Det kan godt vise sig at blive omstændeligt og dyrt. Øget genbrug er principielt godt, men bliver det bedre end de velfungerende systemer, mange kommuner allerede har?

Der må heller ikke brændes så meget affald af mere, angiveligt fordi vi, sammenlignet med andre lande, brænder for meget af. Men det er jo fordi de andre deponerer affaldet på store lossepladser. Er det bedre for miljøet? Desuden giver affaldsforbrænding varme til fjernvarme. Hvad skal de ellers fyre med? Kul eller træpiller fra skovfældninger i fjerne lande? Rigtig bæredygtig biomasse er jo en mangelvare. Der vil stadig være restaffald. Skal det deponeres eller fragtes langt til de få tilbageblevne forbrændingsanlæg?

Udfasning af gamle oliefyr kan virke fornuftig, men hvorfor også naturgasfyr? Vi har et velfungerende naturgasnet med mulighed for iblanding af biogas eller gas fra Power to X.

I det hele taget virker det af miljøhensyn på kort sigt bedst at udfase kul og olie til fordel for naturgas indtil en bedre teknologi er fundet.

Afgift på CO2? Måske fornuftig, hvis den ikke er for stor. Det vil eventuelt kunne medvirke til mindre energifrås, og gøre energibesparende tiltag mere rentable, men det vil næppe føre til den helt store omlægning, før der findes fornuftige alternativer til fossile brændstoffer. Ellers giver det blot øgede omkostninger.

Deponering af CO2 i undergrunden er foreslået, men det virker ikke fornuftigt at bruge energi og penge på det, som bedre kunne anvendes på energiteknologi.

Og her er vi ved hovedproblemet i energiplanen. Man har politisk fokuseret på et tal for nedbringelse af CO2 udledning på 70 pct. i 2030, hvilket blot fremkom som et tilfældigt tal under valgkampen. Man kunne lige så godt have sagt 60 pct. eller 80 pct.. Det var ren populisme over for en befolkning, der var blevet skræmt af overdrevne panikmeldinger om fremtidens klima. Og det virkede åbenbart.

Problemet for fremtidens generationer bliver ikke klimaet, men mangel på energi.

Nu har det nuværende fossile boom varet i 70 år, og om 70 år vil der kun være vedvarende energikilder som vind, vand og sol samt atomkraft, som den allerede kendte fission eller muligvis også fusion, hvis det lykkes at få gang i den.

Der er således ikke noget galt i allerede nu at søge alternativer til fossile brændstoffer.

Alle de nævnte energikilder producerer el, atomkraft dog også varme, som vil kunne bruges til fjernvarme, hvis man placerer anlæggene tæt nok ved byer.

Det er absolut nødvendigt med udvikling af en teknologi, hvor energi kan opbevares effektivt, er let at transportere samt kunne tændes og slukkes efter behov. Det kan være bedre batterier, Power to X eller helt andre former.

Hvis ikke en sådan teknologi bliver udviklet, kan vi godt glemme alt om at udfase fossile brændsler.

Problemet er for stort til panikløsninger, som kan blive dyre og skade samfundet.

Klimaplanen vil ikke have den fjerneste indflydelse på klimaet, så fokus skal flyttes fra en urealistisk hurtig nedbringelse af CO2 udledningen i Danmark til udvikling af fornuftig teknologi. Der bør tænkes globalt, da det er urealistisk, at Danmark nogensinde bliver selvforsynende med vedvarende energi.