Racisme er blevet en stor del af den danske befolknings kultur

RACISME: ”Der er et yndigt land” - eller det synger vi hvert fald. Den påstand - må jeg indrømme - kan kun begrædes. Hvor ser vi det yndige i vores land? Nogle folk vil skynde sig at svare: ”Naturen og havet”. Jeg kan med det samme fortælle, at det ikke er det, der menes med mit spørgsmål. Jeg vil lede mit spørgsmål henimod vores optræden.

Den måde vi agerer som ”stolte danskere”.

Kære venner, hvad er der dog at være stolt af? Vi behandler vores med mennesker, som var de skidt.

De nationer, der gæster vores land, behandler vi på værste måde, og er det dét, vi skal være stolte af eller hvad?

Jeg vil tværtimod mene, at vi kunne være stolte danskere, hvis vi var kendt for at tage imod vores gæster med åbent sind og ordentlig behandling.

Racisme er blevet en stor del af den danske befolknings kultur, den er blevet interageret i vores samfund, og desværre så meget, at vi nu ser det som et emne at bringe op, som talte man om solskinsvejr, om, hvor godt det er. Danmark. Vågn dog op.

Hvis vi ser tilbage til, da oplysningstiden begyndte, ved dr. Johan F. Struensee , der blev en del af magten, da Christian 7. regerede, da blev Danmark beundret af hele Europa.

Lad os få den beundring tilbage. Som det ser ud nu, er der intet at beundre. Lad os vise den humane side af os.

Lad os tage vores medmennesker, der rejser fra krig, dødsdomme og forfølgelse.

Folk med andre kulturelle baggrunde end vores danske kultur ser vi på, som kom de fra det ydre rum. Jeg tillader mig at fortælle jer en hemmelighed: Det er de ikke! Deres blod har samme farve som dit og mit blod.

Vi sender asylansøgere, som i virkeligheden vil vores land på bedste vis og til tider mere end os selv, tilbage til forfølgelse og død.

Derimod har vi intet imod at vende det blinde øje til over for de immigranter, der ikke ønsker at tilpasse sig, og lad disse individer forblive i vort elskede fædreland.

Vi skal skabe en dansk kultur, hvor vi imødekommer ressourcesvage familier med anden etnisk baggrund.

Vi skal sammen løfte i flok i mødet med andre kulturer og sikre ressourcesvage familier bedre kår, så vi undgår at anvende unødvendige økonomiske ressourcer på denne befolkningsgruppe.

Vi skal anvende vores gode uddannelsessystem og bringe denne befolkningsgruppe i beskæftigelse. Personligt tror jeg på, at dette er måden, hvorpå vi sammen kommer i mål.

Denne kultur udvikling hviler ikke alene på Danmarks borgere. Det kræver et nyt syn fra vores politikere. Et opråb om, at Inger Støjberg og Rasmus Paludan ser mangfoldighedens mange muligheder. Hvornår kommer virkelighedsopfattelsen til Danmark? Det er et evigt debatteret emne, men hvornår ser vi muligheder frem for begrænsningerne?

Gud, konge og fædreland.

Guds hjælp, folkets kærlighed

Danmarks styrke.

Vi påstår, at vi er et kristent land. Hvordan det, om jeg må spørge? Altså den der med at behandle andre, som vi gerne selv vil behandle, holder jo ikke en meter, især ikke i mit rationale.

Det er jo helt plausibelt, at vi kan falde for vores egen løgn. At vi er et godt kristent land, hvor vi kan rumme en mangfoldig kultur, men virkeligheden er en helt anden.

Hvor er det kristne land, hvis vi ikke kan rumme andre kultur end vores egen, hvor er det danske, vi står for?

Skal vi være et kristent land, burde vi være et land, der rummer at række hånden ud og vender kinden til de mange immigranter, som Danmark har modtaget.

Jeg ved, at mange nu vil sidde og runde deres små øjne, men det er folk, der ikke har øje for virkeligheden sådan som den tiltræder i pr 2020.

Danmark, vågn op, det er 2020, og fremtiden er foran os.

Vi er og bliver et land, som skal repræsentere overskud, og som formår at rumme andre end os selv.