DEBAT Christiansborg/politik

Regeringens resultater: Vi må holde snuden i sporet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Bjarne Laustsen, folketingsmedlem (S), Drosselvænget 2, 9530 Støvring, Bjarne.Laustsen@ft.dk

REGERING:Nu er regeringens første tredjedel af året gået. Så er der stadigvæk tre totredjedele år tilbage, og derfor er der grund til at gøre lidt status over regeringens resultater og kigger lidt ind i fremtiden og mulighederne for den socialdemokratiske regering.

Det er uhyre længe siden, at nogen regering er kommet så godt af sted fra start som Mette Frederiksen er med sit projekt.

Det er på baggrund af noget så usædvanligt som et ”forståelsespapir”, der udgør grundlaget for regeringens samarbejde med det flertal af partier, som pegede på Mette Frederiksen som statsminister.

Fra udlandet er der kommet ret store udfordringer.

Helt overraskende ville præsident Trump lige pludselig købe Grønland, hvad Mette Frederiksen jo elegant parerede af uden at blinke.

Hertil kommer det langvarige engelske kaos om brexit, der uanset betingelserne vil blive problematisk for danske interesser.

Begge sager har Mette Frederiksen dog forholdt sig rigtigt til for at finde de rette danske svar.

Ud over købet af fire elefanter og kamelen Ali har regeringen formået hurtigt og udramatisk at indgå både kommune- og regionsaftaler, som har været de bedste i nyere tid for velfærdssamfundet.

Ligeledes har det haft stor betydning, at ”Godhavndrengene” endelig har fået en undskyldning for de komplet uacceptable vilkår, de blev budt.

Når der ikke er sket noget indtil nu, er det formentlig, fordi embedsmænd i lang tid har frarådet en sådan undskyldning, men det har vi helt tilsidesat, for nutiden må skarpt og utvetydigt tage afstand fra, at mange børn og unge blev behandlet så grusomt.

Jeg plejer ikke at rose nogen regering, hverken min egen eller de borgerliges, men jeg er nødt til at lette på hatten for Mette Frederiksens drømmestart.

Mit beskedne bidrag har været med til at sikre Socialdemokratiet i Frederikshavnkredsen en solid fremgang med 5,6 pct., og den blev dermed en af de stærkeste og rødeste kredse i landet.

Det er landets største byer Aarhus og København, der hænger i bremsen.

Lad være, at hun heller ikke har mødt den store modstand fra det store oppositionsparti Venstre, der har været meget selvoptaget og ikke rigtig kunnet eller villet blande sig i den offentlige debat, og når man så dertil lægger nedsmeltningen af Liberal Alliance og den nye stærkt decimerede folketingsgruppe fra DF, så er det svært at se for sig, at der skulle være et flertal, der ville være i stand til at vælte regeringen.

Den største trussel kommer nok fra støttepartiet Det radikale Venstre, som har spillet ud med en stribe af tåbelige forslag, men det er nok mest paradeforslag, for de fortsætter deres linje med skattelettelser til de rigeste og svinger pisken over seniorerne.

Det er helt utroligt fra et parti, der har sit udspring fra Venstre fordi de ikke synes, at Venstre var sociale nok.

I dag virker det mere, som om De Radikale konkurrerer med Liberal Alliance om, hvem der kan være mest ultraliberal.

Når det har gået godt for Mette, så skyldes det i høj grad, at hun var været opsat på at holde snuden i sporet.

Det er netop det, der er forskellen på vores bevægelse og fællesskab og de liberales egoisme. Vi tager det lange seje træk med.

Ting tager tid, men Thorvald Stauning havde også et blik for at ændre samfundet i den rigtige retning, at ændre det i en socialdemokratisk retning.

Så derfor ved vi godt, at det tager tid i det samarbejdende folkestyre at ændre samfundet i den rigtige retning, men vi vælger altså velfærd fremfor skattelettelser, samtidig med at vi har sat en grøn dagsorden.

På den måde kan vi holde fast i velfærden, skabe en masse ny job i den grønne sektor og trække samfundet i en mere miljø- og klimavenlig udgave.

Det skylder vi vore børn og børnebørn.

Selvfølgelig bliver regeringen da kritiseret for det ene og det andet, men løftebrud er der ikke tale om, fordi vi bl.a. fastholder den stramme og fair udlændingepolitik og Arne skal nok få sin differentierede folkepension.

Men han kommer til at vente lidt endnu, for nu har arbejdsmarkedets parter bedt os om at vente med at fremsætte et forslag om differentieret folkepension til efter, at de private har forhandlet og vedtaget ny overenskomster. Ligesom vi også skylder at lave et nyt udligningssystem for kommunerne, for i dag har vi ikke et Danmark i balance.

Vi har altså en meget politisk regering, der vil sørge for at holde snuden i sporet og skabe de politiske resultater hen over midten i dansk politik, som er så vigtige, fordi blokpolitikken er død, og derfor tror jeg faktisk, at Mette med hendes stil og baggrund vil kunne holde sig ved regeringsmagten de næste mange år, fordi de blå partier har svært ved samle sig om en politik, som de selv kan blive enige om.

Så når de borgerlige her ved åbningsdebatten kun kunne harcelere over, at den socialdemokratiske regering ikke var hurtig nok til at føre den socialdemokratiske politik ud i livet, så må man sige, så er det ikke så ringe endda.

Nu er der så lagt op til en aftale om finansloven med partierne bag forståelsespapiret inden længe, og det bliver så det økonomiske fundament, som velfærden skal udvikles på i 2020.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.