Region har brug for en stærk formand

Af Ib Stanley, kommunalbestyrelseskandidat (NB) i Thisted, Nellikevej 29, Nors, 7700 Thistedibstanley@outlook.com

REGIONSRÅD:I Nordjyske (25.4.) glemte regionsrådsformanden Ulla Astman behændigt at inddrage Danmarks største fiskerihavn, Hanstholm, da hun talte om Frederikshavn og Hirtshals havnes udviklingsmuligheder.

Jeg mindede hende om i Nordjyske (5.5.), at hun var formand for hele region Nordjylland og ikke udvalgt til at varetage særlige interesser for ovennævnte havne.

Ulla Astman fortalte endvidere, hvor uvurderligt og vitalt togene var for landsdelens og regionens sammenhængskraft og udvikling af arbejdspladser og samhandel med resten af Danmark og Europa. Og i særdeleshed når vi taler gods.

I den forbindelse spurgte jeg Ulla Astman, om der så var aktuelle planer om at forlænge Thybanen til Hanstholm. I sit svar i Nordjyske den 12. maj undlod hun at kommentere på Thybanens forlængelse. Altså mener Ulla Astman, at de store ord, der blev fremsagt den 25. april kun er gældende for den nordlige del af regionen og ikke Danmarks største fiskerihavn! Som forøvrigt også får gods ind via søvejen!

Ulla Astman bakkede dog mig og Nye Borgerlige op i Thistedkredsen med, at der er brug for en 1+2-vej fra Hanstholm over Mors, via Skive og ned til den midtjyske motorvej. En 1-2 vej uden motortrafikvej som mellemdistancer. Det er naturligvis glædeligt. Desværre er hendes ord ikke andet end ren retorik og politisk overflade. Der er ingen reel, politisk ønske om dette fra Ulla Astman. Havde der været politisk vægt bag ordene havde hun fremkommet med en finansiering i Regeringens udspil om infrastrukturen.

Nordjylland har brug for en stærk formand, der både kan og vil være formand for hele regionen!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.