Regions-formand har intet lært af erfaringer med swaplån
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:09
Af Erik Høgh-Sørensen, regionsrådsmedlem (DF), tidl. direktionsrådgiver i Mærsk, Paradisvej 3, Tolne, 9870 Sindal, erikhsdf@gmail.com
LÅN: Regionsrådsformand Ulla Astman (S) har intet lært af sine katastrofale swaplån hos Nordea.
I årene 2010 til 2032 vil Nordea lænse alle nordjyder for unødvendige renteudgifter på mellem 500 millioner og en milliard kroner.
Renten er op til 5,8 procent, og ifølge dagbladet Børsen er Astmans swaprente lige nu 20 gange højere end markedsrenten.
Oven i købet gør regionens ledelse bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Socialistisk Folkeparti gerne skaden værre.
I april stemte 36 regionsrådsmedlemmer imod et forslag om genforhandling. Flertallet troede, at en omlægning ville forværre finanserne, men det er gået stik modsat.
Siden april er renten faldet yderligere, og nu viser beregninger fra uafhængige finansanalytikere, at regionen derved har tabt ekstra mindst 20 millioner kroner på et halvt år.
Forhistorien var, at Dansk Folkeparti længe inden afstemningen 30. april tilbød Astman at samarbejde. Vi havde formidlet kontakt til Nordea, som var parat til genforhandling. Dernæst foreslog vi i al diskretion regionsrådsformanden at forhandle en ny og bedre aftale på plads, uden at hverken hun eller Nordea skulle tabe ansigt i offentligheden.
Men Astman nægtede. Hun sikrede derefter, at DF’s forslag om en genforhandling blev nedstemt.
Astman er altså den type leder, som gerne forretter millionskader på den offentlige økonomi i forsøget på at dække over sine personlige fejl.Det værste er, at hendes politiske flertal på næste tirsdags regionsrådsmøde måske beslutter sig for nye risikable kæmpelån og samtidig beordrer endnu flere fyringer på Vendsyssels hospitaler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.