Rigsretssag mod Støjberg skaber historisk splid

RIGSRETSSAG: Rigsretssagen mod Inger Støjberg udløser historisk splid, som ingen rigtige danskere har interesse i.

Dansk lov gælder selvfølgelig også Støjberg, men hvis man læser sagens akter, bestyrkes man i, at hun næppe bliver dømt.

Og selv hvis Støjberg bliver dømt, forårsager S-regeringen sammen med støttepartierne Venstre, Konservative og LA historisk splid.

Folketinget har pr. 2. februar 2021 brudt et 100-årigt demokratisk samtale-princip, hvor partierne kunne enes om at tale sig til rette om fyringer og ”næser” til diverse ministre – uden at rigsretssager blev nødvendige. Dermed kunne samfundet komme videre. Ulempen var, at op mod 60 politikere på den måde slap for billigt hen over tid. Det gælder folk som Svend Auken (S), Ole Vig Jensen (R) og Morten Bødskov (S).

Nu kortslutter Støjberg-sagen både retsstatsprincipper og demokrati. Det vil naturligvis skabe modreaktioner, at islamisk kvindeundertrykkelse i form af barnebrude støttes af Folketingets flertal. Det er naturligvis blevet bemærket, at statsministeren uden lovhjemmel indsatte militær og politi mod danske civile i minksagen. Folketingets flertal rejste tiltale mod Støjberg, men beskytter den lovløse statsminister med en ”granskningskommission”, der trækker tiden ud. Den såkaldte retsstat lader Mette Frederiksen fungere som en spritbilist, der får lov at køre videre, mens politiet overvejer, om der er sket en forbrydelse.

Af historiske fortilfælde findes kun få. Heldigvis.

I 1941 enedes Danmarks Højesteret og et bredt politisk flertal – bestående af de selvsamme partier S, V, K og R – om at tilsidesætte Grundloven, hvorpå dansk politi ekspederede danske kommunister i kz-lejre. Den historie må være gået durk hen over hovedet på nutidens kommunister som Rosa Lund og Peder Hvelplund.