DEBAT Politik

S står for udlændingepolitik af den ægte slags

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Martin Tøttrup Kelkelund,overlæge, speciallæge, medlem af Socialdemokratiet, Svallerbakken 14, 9990 Skagen, kelkelund@godmail.dk

S:De sidste par uger er udlændingepolitikken i Danmark igen blusset op, som den gør med jævne mellemrum. Denne gang primært først an af debatten om terroristkvinderne i de syriske lejre på syrisk territorium, og siden syriske flygtninge i Danmark og deres berettiget hjemsendelse.

Som regeringsparti er Socialdemokratiet blevet kritiseret fra flere sider, men jeg må bare sige: Fra de sædvanlige sider.

Vi mangler bare, at Anne Marie Helger får komponeret en sang til lejligheden.

Kritikken er ganske utålelig at høre på; gående fra juraprofessor Eva Smith til de holdningsmæssige siamesiske tvillinger Rosa Lund fra Enhedslisten og den Radikale Zenia Stampe.

Her gik det dobbeltmoralske og frelste Radikale Venstre og troede, at de kunne tæmme den utæmmelige Zenia Stampe ved at gøre hende til landbrugsordfører, men det afholder hende ikke fra at gå efter den socialdemokratiske regerings klare og fornuftige udlændingepolitik.

De går ikke efter Socialdemokratiet på fakta, men på følelser. Og det er lige præcis dér, vi har problemet.

Vi taler om et hold politikere og meningsdannere, som alene eksisterer ved at finde nogle mennesker, som de så definerer som ”ofre”, hvorefter de så skal hjælpe og forsvare disse ”ofte”. Nogen, det er synd for.

Vi har igennem årene set dem forsvare dybt kriminelle udlændinge, men er som sunket i jorden, når fakta kommer på bordet, og det viser sig, at ikke-danske statsborgere er svært overrepræsenteret i danske fængsler. De er også de første til at agere forundret, når islamisk kvindesyn sjovt nok har meget svært ved at forenes med dansk ligestilling.

Terroristkvinderne fra IS og deres afkom skal blive, hvor de er.

Hvis jeg begår narkokriminalitet i USA eller Thailand, så bliver jeg heller ikke ”hentet hjem”, men må tage min straf i det land, hvor den kriminelle handling er begået.

Terroristkvinderne skal udleveres til de syriske myndigheder, længere er den ikke.

Jeg vil som skatteyder og socialdemokrat ikke betale én eneste krone til de landsforrædere, som ønsker vantro, homoseksuelle og jøder sendt til helvede. Følg med i tv og se hvordan de stadig render rundt iklædt de her sorte telte.

Der er ingen, som skal bilde mig ind, at de ikke er farlige eller har ændret holdning til noget som helst.

Når vi taler om miljøforhold, så lytter vi til Miljøstyrelsen.

Når vi taler vejforhold, så lytter vi og rådføre os med Vejdirektoratet, og når vi taler udlændinge, så lytter vi til og rådføre os med eksperterne i Udlændingemyndighederne.

Der er ikke længere et beskyttelsesbehov angående syriske flygtninge som kommer fra Damaskus-området. Længere er den ikke.

Danskernes skattekroner inden for udlændingeområdet skal gå til at beskytte mennesker, som er i nød, og når det behov, ikke længere er til stede, så må de rejse. Rejse hjem og bygge deres eget land op. Og jeg er immun over for enkeltsager, idet de altid bliver drevet frem under parolen ”nogen, det er synd for”.

Socialdemokratisk udlændingepolitik er tilbage til, hvor vi var tidligere, og hvor vi skulle have været tilbage for mange år siden.

I 1987 udtalte forhenværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen: ”Det er et problem med de mange flygtninge og indvandrere. Vi skal passe på ikke at blive overrendt, for der er grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan tage”.

Det er snart 35 år siden.

Siden da udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1990’erne, at Dansk Folkeparti aldrig blev ”stuerene”, hvilket jo nok var den dummeste og mest arrogante kommentar i mands minde.

Her pegede han nemlig fingre af en stor del af de socialdemokratiske vælgere, som var flygtet til Dansk Folkeparti, og Dansk Folkeparti blev bare større og større, imens Socialdemokratiet blev mindre og mindre i de år.

Problemet var, at Socialdemokratiet i udlændingespørgsmålet fuldstændig havde tabt gashåndtaget og indsigten i deres egne vælgers dagligdag og udfordringer.

Derudover blev man trukket rundt i manegen af Det Radikale Venstre, men nu lader man sig jo trække. Der skal to til en tango, så vidt jeg ved.

Siden da kom statsminister Helle Thorning-Schmidt til, men hun havde vist mere travlt med at ”please” de Radikale og sin egen karriere end at gøre noget for sine vælgere.

Nu er Socialdemokratiet endelig på vej tilbage på den vej, hvor Socialdemokratiet burde havde gået på for lang tid siden, og som den københavnske vestegns borgmestre har skreget efter i årevis helt tilbage fra 1980’erne. Reel socialdemokratisk udlændingepolitik er det, vi ser i de her uger og måneder, og jeg er glad. Ligesom mange andre socialdemokratiske vælgere.

De mindre glade er de fakta-resistente og dem, som lever i et politisk utopi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.