S taler med to tunger - igen

Af Pernille Weiss,medlem (K) af Europa-Parlamentet, Wildersgade 26, 1408 København K, pernille.weiss@europarl.europa.eu

JAGT:I denne uge har Niels Fuglsang været i flere lokalaviser med det gode budskab, at hverken jagt eller lystfiskeri skal forbydes i udvalgte EU-områder, som EU-Kommissionen ellers arbejder på i øjeblikket. Og jeg er helt enig!

Men! Jeg undres alligevel, når der så hjemme i Danmark er rungende tavshed fra ministeren på området. Nemlig miljøminister Lea Wermelin, som jo bekendt er fra samme parti som Niels Fuglsang! Og det endda på trods af, at hendes ministerium er med ved forhandlingsbordet hos Kommissionen om biodiversitetsstrategien, som altså er ved at spænde ben for både jagt og lystfiskeriet i Danmark.

Umiddelbart lyder det jo flot, at man med en biodiversitetsstrategi vil arbejde for, at flora og fauna igen kan blomstre i Danmark og EU - det er kærkomment! Jeg støtter helhjerte biodiversitetsstrategien. Det er konservativt hjerteblod at understøtte og finde den rette balance mellem os mennesker og den natur, det er vores ansvar at give videre til næste generation i bedre stand, end vi fik den af vores forældre.

Men hør her: Som en del af strategien for de nye ”særligt beskyttede områder” arbejder ekspertgruppen, som består af embedsmænd fra Kommissionen og medlemsstaterne (altså Wermelins ministerium), på at forbyde jagt i 10 pct. af EU’s arealer.

Det er helt skudt forbi skiven! Danske jægere er netop nogle af de bedste ambassadører for og aktører i naturen. Derfor vil et forbud mod jagt ikke gøre noget godt for biodiversiteten. Tværtimod.

Det ville altså klæde ministeren at lukke op for, hvad der egentlig sker i forhandlingerne - som sker i skrivende stund -, tage fagfolk med på råd og så i øvrigt tage med på jagt for at se, at danske jægere er blandt de allerbedste til at tage sig af biodiversiteten og sikre naturen til generationer efter os.

Tilbage til min kollega Fuglsang: For hvor er problemet, når nu jeg her er enig med Fuglsang? Jo, det skyldes, at vi her endnu engang oplever Socialdemokratiet tale med to tunger. På den ene front - miljøministeren - er der stilhed omkring forhandlingerner og ingen hjælp til jægernes frustration. På den anden front har vi Fuglsang, som måske her kører solo mod den socialdemokratiske køreretning.

Det gør han på flere emner. Seneste i sagen om minkene:

Vi husker alle billederne af en - helt forståeligt - berørt statsminister, da hun besøgte familierne, som havde fået nedslagtet hele deres virksomhed, der var blevet bygget op gennem generationer.

Statsministeren lovede samtidigt kompensation og en fremtid for pelserhvervet, som i øvrigt indtil nu har været ét af Danmarks største eksportsucceser.

Mens hun gør det, arbejder Niels Fuglsang hårdt og aktivt på at få minkavl forbudt i hele EU!

Sammen med andre venstreorienterede kolleger inviterer han til events for at få erhvervet totalt udryddet. Voilá! Socialdemokratiets politik ligner mere og mere en mønt med to sider og lyder i al fald som to tunger i samme mund.

Og hvad skal vi så egentlig tro?

Er Socialdemokratiet virkelig splittet eller lægger de blot deres æg i alle de kurve, der kan tænkes at give point?

Uanset er det ikke en fair måde at behandle hverken jægerne, minkavlerne, arbejdet med biodiversiteten - og på den høje klinge heller ikke iorden i et demokrati, der flere og flere steder bærer præg af, at vi politikere skal passe på med at love mere, end vi kan holde - eller vi med vores respektive ideologier, grundholdninger etc. har lovet vores partimedlemmer og vælgere at levere.