Satire er usympatisk i denne situation – man møder ikke til begravelse i badetøj


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:30

Af Dhamu Chodavarapu,Kaj Munks Vej 21, 9600 Aars, dhamugaru@gmail.com

Jyllands-Posten har ikke pli til at respektere adskillige døde kinesere på grund af coronavirus. Jeg ved ikke, hvilken ordbog Jyllands Posten bruger, men at tegne kinesisk flag med coronovirus er usmageligt.

Jyllands-Posten beskyldes for at ydmyge det kinesiske folk med den tegning af det kinesiske flag, hvor de fem stjerner er byttet ud med coronavirus. Det er en virus, som har slået et antal mennesker ihjel i Kina, hvor man kæmper for at undgå, at den spreder sig.

Det faldt mange af os for brystet dengang, Dannebrog blev brændt på gaderne i muslimske lande. Dengang Jyllands Posten bragte Muhammed-tegningerne, var der et budskab i, at islamiske terrorbomber har dræbt mange uskyldige, og man skal tage sig i agt for dem, men nu er der ingen budskab, ingen respekt, ingen medfølelse for afdøde og en rædselsslagen befolkning. Der er opstået mange viruser i Kina og Afrika, måske på grund af deres spisevaner. Man spiser næsten alt, rotter, slanger, skorpioner, om det har nogen betydning, bør man undersøge, evt. starte med bedre information af befolkningen. Disse vaner er måske opstået pga. hungersnød i krise situationer. Satire er brug af humor, ironi eller overdrivelse for at vise, hvor tåbelige eller onde nogle folks opførsel eller ideer er. Satire er usympatisk i denne situation. Jyllands-Posten bør udvise en vis pli. Man møder ikke til begravelse i badetøj.

Forsiden