Se på benzinpriser – hvornår er karteldannelse blevet lovligt?


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:51

Af Ulrik Kryger, Decembervej 21, 9270 Klarup ulrik.kryger@gmail.com

KARTELDANNELSE: Hvornår er karteldannelse blevet lovligt?

Brændstofpriserne er på det seneste steget med 10 øre ca. en gang om ugen. Det lyder umiddelbart ikke af meget. Jeg kan med mit kørselsforbrug nok klare mine brændstofudgifter, men for dem, der har et stort kørselsbehov, kan der være tale om en stor merudgift. Jeg tænker især på vognmænd, der skal holde en stor vognpark gående.

For vognmænd, der driver en hyrevognsforretning, er brændstofudgifterne ikke den eneste udfordring. De kæmper også med færre kunder bl.a. på grund af nedlukningen i nattelivet og coronarestriktionerne i det hele taget.

Ole Stavad skrev (17.12.) om karteldannelse, som er ganske og aldeles forbudt i Danmark.

Hvad er der sket? Absolut intet!

Så sent som i dag er jeg kørt forbi tre tanksteder, og det viste sig, at alle tre steder siden i går havde sat literprisen på diesel op med nøjagtig samme beløb, - nemlig 10 øre. Dette scenarie har jeg oplevet gentagne gange her i 2021, og priserne er nøjagtig de samme, uanset hvor jeg har set på prisskiltene.

Det kan også undre, at mens trafikken er mindsket under coronakrisen, er brændstofpriserne steget. Det er helt naturstridigt. Når forbruget og efterspørgslen falder, burde priserne også falde!

Der kan altså kun være tale om karteldannelse, og det er som sagt forbudt, men hvorfor sker absolut ingenting?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden