DEBAT Politik

Selvstændighed er ikke det mest fremherskende træk hos S-borgmestre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Bent Øberg fra Frydendal i Aalborg er journalist (DJ), fhv. chefredaktør i den socialdemokratiske A-presse. Politisk kommentator. Piberyger. E-mail: bent@oeberg.dk. Hjemmeside: www.oeberg.dk.

Selvstændighed er ikke det mest fremherskende træk hos socialdemokratiske borgmestre.

Arne Boelt i Hjørring er en befriende undtagelse fra den tese.

Overfor den socialdemokratiske regeringsudspil til en udligningsreform melder han klart ud: ”Det bliver ikke med mig!”, erklærer han.

Boelt vurderer, at udspillet vil tvinge ham til nye skrappe besparelser og dermed forringelser for de velfærdsydelser , er er kommunens hovedopgave.

Hvis derfor partifællerne i Mette Frederiksens ét-parti-regering virkeliggør sin erklærede reform, agter Hjørring-borgmesteren at frasige sig genopstilling til den post, som han har bestridt de seneste 10 år.

DET VARSEL forarger tydeligvis S-folketingsmedlem Chr. Rabjerg Madsen, der i øvrigt er ordfører for netop den kommunale udligning og dermed arkitekten for regeringens udspil.

Han kritiserer Hjørring-borgmesteren og begrunder det med, at regeringens udspil er meget bedre end det man kunne vente fra en borgerlig regering.

DET GØR ikke indtryk på Arne Boelt. Han regner sig frem til, at med fradrag og forskellige hokuspokus-manøvrer i udspillet fra Christiansborg skal Hjørring gennemføre besparelsen på over 200 mio. kr.

Det er helt i tråd med de løfter og opgaver som i en lind strøm hældes ud fra regeringen til kommunerne om velfærdsydelser.

Fra borgmester- og partifællen Birgit Hansen i Frederikshavn er der opbakning til Boelt. Dog med opfordring til kollegaen: Du skal ikke true med at gå, men med at blive.

Et i øvrigt godt gammelt råd. Men næppe holdbart over for en regering, der har ”vi alene vide” som sit mantra.

SOM SAGT: Arne Boelt er en befriende undtagelse fra almen socialdemokratisk borgmesterskab.

I Aalborg har men en større forståelse. Kassen må være større. Selvom besparelser og nedskæringer er daglig kost.

HER HAR Hborgmester Kastrup-Larsen nemlig praktiseret den geniale kunst at udlægge ethvert indgreb som en metode, der fører til bedre løsninger. Og dertil har opfundet et nyt begreb: Aalborg Alliancen. Med to formål: At benytte kommunens Jobcenter til at skaffe job til ledige og arbejdssøgende. Det er næppe nogen ny funktion.

Men der er det andet formål: Finansieringen af en motorvej over Egholm med et bidrag på 600 mio. kr.

Et smart udspil. Meget smart!

Og med en lydig byrådsgruppe bag sig. Meget lydig!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.