Sikke mange nye muligheder ...

Af Michael Ruby, direktør reklamebureauet Kong Gulerod

KREATIVITET:I dag har jeg hørt Jørgen Leth læse coronadigte på facebook. Der blev sendt en masse hjerter til ham og hans isolation i et eller andet fremmed land. Hvor dejligt at opleve trods alt. Så kiggede jeg ud ad vinduet, og der så jeg to mennesker med rygsæk, der med raske skridt gik ud mod havet. Her møder de sikker ikke andre. De går en god oplevelse i møde.

I går var jeg i jem & fix for at hente lidt til den hjemlige isolation. Her var der både håndsprit, vådservietter og engangshandsker, som kunderne frit kunne bruge, før man gik ind i butikken. Godt, de har gjort sig umage med at passe på alle os, der alligevel må bryde isolationen, når vi skal ind at hente en pind eller et stykke værktøj. Der var i øvrigt mange kunder. Jeg hørte en mand hoste bag en reol og tænkte instinktivt, at jeg ikke skal i malerafdelingen i dag, for nu er der noget i luften, og jeg ved ikke hvad.

Jeg var også en tur hos købmanden, der fornuftigt havde fået sat en plexiglasskærm op foran kassen, og det mindede mig om DSBs billetluge i gamle dage. Den der luge, hvor der stod “Tal her” og så karrusellen, der snurrede billetten ud til mig. Det må faktisk være fra en tid, hvor man var meget opmærksomme over for smitte. Og så havde man opfundet denne fine måde at undgå overføring på.

FORLEDEN DAG kiggede jeg både DR, TV2 og Facebook igennem, og alle vegne er corona allerhøjest på dagsordenen, ja, det er næsten ikke til at finde andet end det og så nogle forskelige underholdningsprogrammer. Verden har drejet sig flere omgange nu.

For 14 dage siden sad vi til middag hos nogle nye venner, og vi tænkte egentligt ikke så meget på, at alle overflader kunne repræsentere en virus. Vi grinede og drak vin og var forholdsvis ubekymrede. Vi slog endda på samme tromme, og her hoppede ingen virus op i ansigtet på os. Regner vi da med. I dag ville vi nok ikke gøre det samme.

Nu har jeg gået med et mundbind i lommen i nogle uger, og hvis det ikke var, fordi det ville være lidt fjollet at gå med sådan et i Thy, så havde jeg sikkert taget det på allerede. Jeg har det med hjem fra østen, hvor det er helt normalt at have sådan et værn på, fordi man her er helt bevidst om luftforureningen.

OG SÅ ER DER også opstået noget nyt og spændende midt i det hele. Som i enhver krise bliver vi tvungne til at være kreative, tænke nyt, finde på og ikke mindst opfinde og gerne hurtigt. Lige nu arbejder forskere på at opfinde en egnet vaccine mod corona, og det mener de kan ske på cirka et år. Tidligere arbejdede man med tre år som perspektiv, og nu har krisen skubbet projektet op i tempo.

Erfaringer fra andre kriser som fx de to verdenskrige viser, at opfindsomheden ikke kender nogen grænser.

Under Første Verdenskrig blev armbåndsuret moderne for mænd, Joseph Pilates opfandt sin fitness-form, menstruationsbind fik en ordentlig sugeevne, papirlommetørklæder så dagens lys, de første droner begynde at flyve, og plastikkirurgien tog form.

Under Anden Verdenskrig opfandt man spraydåsen, frømandsdykning, gaffatape, mikrobølgeovnen og meget, meget mere - og desværre også den atomare kædereaktion, som jo afsluttede krigen mod Japan.

GÅR MAN LÆNGERE tilbage til fx Leonardo da Vinci (1452-1519), så var et af hans meget store aktiver ikke altid maleriet, det var opfindelse af krigsmaskiner og forsvarsværker med hvilke han rejste rundt i Italien og tjente godt hos fyrster og konger.

Som Anders Engbjerg-Pedersen (lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og leder af forskningsprojektet ”The Aesthetics of War”) siger om teknologisk udvikling under kriser:

- Det er nok på grund af kanaliseringen af energi og kræfter ind i forestillingen om en fælles fjende, hvor det i sidste ende handler om en stats overlevelse. Så kan man retfærdiggøre at føre så mange midler ét sted hen. I det øjeblik, du har en fælles fjende, bliver den interne omfordeling meget nemmere. Og så er vejen banet for nye, teknologiske fremskridt.

Kriser er ikke velkomne, og når de alligevel opstår, har vi mennesker en utrolig evne til både at udvikle og tilpasse os den nye dagsorden, og det skaber faktisk mange, mange nye muligheder. Se bare på de mange familier, der er tvungne til at isolere sig sammen med børnene. Der kommer garanteret en masse nye og kreative løsninger på banen, som ikke bare skal bruges nu, de vil sikkert kunne anvendes langt ind i fremtiden uden brug af iPad.

I forgårs fortalte min konsulentbror mig, at han nu holder en masse effektive møder med virksomheder via Skype. Vi snakkede om, hvordan man er nødt til at finde nye retningslinjer for sådanne møder, så teknikken fungerer uden problemer, så der bliver taletid til alle og plads til dem, der ikke er så vant til de digitale medier.

I EFTERMIDDAG skal jeg selv holde et Skypemøde med en bestyrelse, og forleden havde jeg en politiker i røret, som fortalte mig, at de kommunale møder i embedsværket nu pludselig blev langt mere effektive og resultatorienterede, fordi ingen først skulle bruge tid på at køre eller bruge tid på at etablere en social dagsorden. Det var lige på og til emnet, og det ville de lære af i fremtiden. Sikke en fin læring og udvikling.

Måske er krisen ovre i næste uge, måske meget senere og alligevel tror jeg på, at selv om den medfører alt for meget tristhed, sygdom og død, så vil der også komme noget godt ud af det hele, som ændrer vores syn på så mange ting i livet.

Jeg venter fx på den næste fællessang på Youtube, for fællessangen er en af de nye opfindelser

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.