DEBAT Politik

Skal kun de rigeste have råd til at være miljøbevidste?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Søren Kristian Kristensen,radioamatør, førtidspensionist, altmuligmand m.m., Magisterparken 47, 9000 Aalborg, sk-kristensen@hotmail.com, www.oz4skk.dk

VELFÆRD:Hvad sker der i Danmark?

Hvordan er det, vi behandler hinanden? De ældre? De kronisk syge? De nedslidte? Førtids- og folkepensionister?

Man undres hver evig eneste dag, man åbner for nettet og læser nyhederne, så er det samme smøre om og om igen:

Nu kæmper 38-årig med store smerter. Nu må børn under en vis alder ikke få den og den medicin. Nu ville kvinder og mænd have lige løn. Nu er en stor virksomhed gået konkurs, medarbejderne taber millioner, mens cheferne reddede deres indskud. Nu får de og de virksomheder “hjælpepakker“ fra staten, men det kan de ikke klare sig med. Nu er budget overskredet med millioner i sygehusbyggeri, men staten giver tilskud til færdiggørelsen. Osv.

Hvorfor bliver det aldrig omtalt: Lønstigning iblandt førtids- og folkepensionister uden modredning af ægtefælles indtægt (hvor ægtefællen tjener under 450.000 kr. om året).

Hvorfor bliver det aldrig omtalt: At det skal være 100 pct. gratis for ældre at bo på plejehjem inklusiv kost og logi?

Hvorfor bliver det aldrig omtalt: At folk, der har haft hårdt fysisk arbejde, skal have fuld efterløn, fra de bliver 55-58 år, så de kan få lov til at nyde deres alderdom med børnebørn.

Hvorfor bliver det aldrig omtalt : Hvad en folketingspolitiker/kommunal politiker får samlet i løn? (De er folkevalgt, så det skulle være offentligt kendt, hvad de får totalt hver især, både med goder, fryns, ekstra lejlighed og dobbelt husføring)?

Hvorfor bliver det aldrig omtalt: At en folketingspolitiker, der har siddet på borgen i måske 5-25 år, blot skal have en ganske almindelig folkepension at leve for , når de går af som minimum 70-75-årig? (så kan de selv have sat penge til side til deres alderdom).

Hold op, der ville komme mange penge i statskassen så!

Nu har de folketingspolitikere raslet med sablerne på borgen om bl.a. højere afgifter på biler.

Det får jeg aldrig råd til som førtidspensionist. Selvom jeg har invalidebil og er afhængig af bil på grund af min smertesygdom, får jeg f.eks. aldrig råd til en el-bil , fordi jeg bliver modregnet af min kones indkomst, og da hun er statsansat og ikke får en urimeligt høj løn, modregner de trods alt så meget, at med de udgifter til husleje, forsikringer osv., så er det ikke muligt at finde råd til.

Jeg er ufrivilligt kommet til skade på mit arbejde og har fået fortidspension, hvor både ekstra indbetalt pension, arbejdsforsikring og konens indtægt bliver modregnet.

Hvad er det for noget?! Skal det kun være for dem, som har mindst en million i løn om året, at være miljøbevidst?

Det er mange spørgsmål, jeg har på hjerte, og det er derfor er jeg rystet hver dag , jeg læser nyhederne, for Danmark er og bliver mere og mere et land for de rige og dem, som tjener mange penge.

De kronisk syge, invalide, ældre og svage bliver sat i bås og føler sig virkelig trådt på, selv om vi engang har knoklet med glæde for Danmarks velfærdssamfund, så lige så snart vi har brug for hjælp, så skal det igennem så mange led, der er så bureaukratiske, og som får en meget højere løn for at sidde og sige: Nej, det kan der ikke blive råd til, fordi det er for dyrt!

Her er en idé: Alle med en løn under 350.000 kr. skal betale nul kroner i bilafgift, både grøn afgift og bilafgift.

Alle, der har brug for livsvigtig, livsforlængende kroniker-medicin, skal have det gratis (ung som gammel).

Alle på plejehjem skal ikke betale for kost, logi og pleje (så ser vi heller de sager i tv med omsorgssvigt , og ældre, der selv har råd, flytter på friplejehjem, fordi de har råd).

Alle, der kommer til Danmark som flygtninge, skal ikke behandles bedre end vores ældre og syge og skal ikke have lov til at lave hele og halve bydele kun med dem som beboere , hvor de selv har deres egne love og regler, mindste kontanthjælpsbeløb, og når der bare er det mindste form for fred i deres hjemland, så er det retur , og når de bor her, er det på danske præmisser og love uden særregler!

Nu har vi jo corona tæt inde på livet os alle, og folk, der ikke kan finde ud af de små enkle regler, bør have en kæmpe bøde. Det gælder forsamlinger og andre ting, som ikke bliver overholdt af vores højtlønnede politikere , så vi kan få den virus bremset!

Det er livsfarligt for os, der har en kronisk sygdom, at blive smittet , og det har den konsekvens, at vi bliver nødsaget til at holde os indendøre og læse disse nyheder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.