Socialdemokratiet er ikke altid på børnenes side

SOCIALDEMOKRATIET: Børn var det store emne i statsminister Mette Frederiksens første nytårstale.

Budskabet i nytårstalen var klart: Flere udsatte børn skal tvangsfjernes tidligere.

S-regeringens støttepartier vil have mere forebyggelse; men statsministeren talte i sin nytårstale for at bortadoptere og tvangsfjerne flere børn for at give dem en bedre start på livet.

Allerede i Socialdemokratiets børne- og socialudspil fra 2018 står der, at ”hensynet til barnet må gå forud for de biologiske forældre”. (NORDJYSKE 2.1.)

Den politiske S-spin-strategi om særlig fokus på udsatte børn var nøje planlagt i kølvandet af Mette Frederiksens nytårstale.

Alle skulle tale om ulighed blandt børn og unge på baggrund af en ny S-video på nettet kopieret efter et amerikansk koncept med ”børnenes statsminister” Mette Frederiksen til ”ulighedshåndbold”…

S-kampagnevideoen mangler troværdighed og er kommet i politisk modvind.

Mette Frederiksens politiske kæphest, ensidigt fokus på tvangsadoption eller fjernelse af flere udsatte børn, får en kold skulder af kommunale chefer. De pointerer, at frivillig anbringelse er den bedste løsning. (NORDJYSKE 3.1.) Tvangsanbringelse bør være sidste udvej Mette Frederiksen, især når man iklæder sig lånte fjer og kalder sig ”børnenes statsminister”!

Ifølge Jyllands-Posten (4.1.) har nogle anbragte børn oplevet at skifte sagsbehandlere op til 20 gange i deres barndom!

I nogle tilfælde når plejefamilien ikke engang at møde den nye sagsbehandler, inden han/hun er blevet skiftet ud med en ny!

Fire ud af ti anbragte børn er uden job som 30-årige. Den negative sociale arv fastholdes. Antallet af tvangsfjernede børn er mere end fordoblet – fra ca. 1200 i 2007 til ca. 2700 i 2018. 13.823 børn og unge mellem 0 og 22 år var anbragt uden for hjemmet i 2018.

Baseret på Mette Frederiksens nytårstale varsler den kommende anbringelsesreform kun mere af det, vi allerede ved ikke virker, fastslår et tidligere anbragt barn, lærer og forfatter Geeti Amiri.

Professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, Inge Bryderup, pointerer, at det er vanskeligt at tale om, hvorvidt man skal tvangsfjerne flere. I stedet er hendes fokus, at børnene bliver ordentligt anbragt, og det kan vi se ikke sker! ”Vi kan påvise, at en tredjedel af alle anbringelser bryder sammen,” konstaterer professoren. (Berlingske 5.1.)

I S-pjecen på 26 sider ”Altid på børnenes side” lover Socialdemokratiet ”at skabe et samfund, hvor alle får mulighed for at forme deres eget liv”.

På side 19 i S-pjecen lover Socialdemokratiet at kæmpe for en folkeskole, ”hvor udsatte elever bliver set”. ”Desværre er der stadig for mange børn, der ikke lærer at læse, skrive og regne på et niveau, så de kan klare sig senere i tilværelsen. Det er et uacceptabelt svigt, der giver de børn alt for dårlige forudsætninger i livet efter folkeskolen,” hedder det.

At dømme efter politisk praksis bør S-pjecen ikke hedde ”Altid på børnenes side”, men ”Ikke altid på børnenes side”. S ønsker en folkeskole, hvor udsatte elever bliver set. SRSF-folkeskolereformen gør det modsatte! SRSF-reformskolen overser helt bevidst eleverne og reducerer dem til regneark, de svageste elever til konkurrencestatens kanonføde!

Iklædt goddag-mand-økseskaft-bortforklaringer om faglighed, test og prøver bidrager SRSF-reformskolen til de svage elevers eksklusion fra fællesskabet indhyllet i en økonomisk inklusionsdagsorden. Såkaldte ”inklusionsfremmende styringsmodeller” betalt af de svageste elever! Penge lugter ikke…