debat

Soldater bragt i en urimelig situation i minksag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Niels Klingenberg Vistisen,historiker, Nørre Mølle 31, 7700 Thisted, patton_dk@hotmail.com

MINKSAG:Her under ”Minkgate” er især soldater under beskydning for deres rolle. Det er voldsomt ubehageligt for soldaterne og afføder stærke reaktioner på begge sider.

Jeg er selv ansat i Forsvaret, jeg har intet med indsættelserne at gøre, og jeg udtaler mig naturligvis som privatperson.

Fordi samfundet lynhurtigt er løbet tør for hænder, er soldater fra Hæren og Hjemmeværnet indsat til diverse opgaver.

Minkavlerne oplever det, jvf. bl.a. Maskinbladet, som meget stærkt, at soldater i uniform møder op hos dem, eller ringer til dem, fremfor at det er Fødevarestyrelsen.

Internt i soldaterfora drøftes det da også, om man som soldat kan sige fra over for ordren, med henvisning til at regeringen ikke har hjemmel til aflivningerne, og statsministerens grundlovsstridige beslutninger, ikke mindst i lyset af, at det fortsætter for fuld fart, mens hele Danmark diskuterer det på tv, Facebook osv.

Soldaternes indsats over for befolkningen, sammenlignes med den tyske værnemagt, der ikke sagde fra overfor ordrerne om Holocaust, dødspatruljerne i Rusland osv. Der er endda lavet billeder, hvor den ene side er en dansk politiuniform, den anden en SS-uniform. Budskabet er, at soldaterne bør sige fra over for den ”ulovlige ordre”, ellers er de ikke bedre end SS. Det er voldsomt ubehageligt for soldaterne, og det forstår man godt.

De står i en umulig situation, og man må ikke kræve af dem, at de siger fra.

Forestil jer lige en sergent i Aalborg, som sagde: ”nej, det vil jeg ikke” til en kaptajn, som er dybt stresset.

Hvad skulle det hjælpe?

Hvis regeringen ligefrem knægter Søren Brostrøm, og dikterer ham at parkere sin faglighed, som Politiken skriver, hvordan tror I så, det ville gå Hærens Søren Brostrøm, eller en stakkels kaptajn i Aalborg?

Men, minkavlerne og de, som angriber soldaterne, retter jo netop deres angreb mod dem, fordi de rigtigt ansvarlige, regeringen med statsministeren og sundhedsministeren i spidsen, samt alle lokale nordjyske socialdemokrater, er gået i flyverskjul og på ”Paradise Hotel”-agtig vis praktiserer ”benægt, benægt, benægt”.

Så presser man splittelsen og konfrontationerne ud i samfundet, mellem soldaten og minkavlerne. Og det er der ved gud ikke nogen af dem, der fortjener!

Desværre må jeg indrømme, at jeg mener, at kritikerne har en pointe omkring indsættelsen af militært, selvom de ikke bør lade det gå ud over soldaterne.

I Danmark har vi gudskelov ikke et gendarmeri, eller forhistorie for at indsætte Hæren herhjemme.

Den skal forsvare landets grænser og udkæmpe krige. Det er også det, Hæren helst selv vil.

Hvis den undtagelsesvist skal anvendes nationalt, f.eks. i terror eller alvorlig krise, så må det påhvile regeringen, at indsættelsen ikke kan diskuteres eller skaber utryghed i befolkningen.

Det er ikke overholdt her, og det stiller Hæren som organisation, men især også den enkelte soldat i en helt og aldeles urimelig og uholdbar situation.

Det er regeringens ansvar, og i sidste ende statsministerens, og det kan gøre ubodelig skade på Forsvarets rolle og omdømme i fremtiden.

Soldaterne er flinke og høflige. Jyder kan godt lide danske soldater, men synes, at de skal bruges til at forsvare landet, og ikke bruges mod landets borgere af en statsminister der overtræder grundloven, og som ikke fortryder det.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.