Spildte ressourcer – jeg har optaget en sygehusseng i tre dage for to timers behandling

Af Niels Myrup Rasmussen, Plantagevej 2 A, 9600 Aarsnmyruprasmussen@gmail.com

PLANLÆGNING:Åbent brev til hospitalsledelsen og regionsrådet i Region Nordjylland:

Tirsdag 24. november tager jeg til egen læge kl. 10 efter fund af en knude i min venstre balle.

Jeg føler mig ikke syg, har hverken feber eller smerter fra området.

Min læge undersøger mig, men er i tvivl om diagnosen. Hun kontakter straks læger på AAU (Sygehus Syd).

På sygehuset vil de gerne se mig i modtagelsen med det samme, så jeg kører straks afsted.

Jeg modtages af en sygeplejerske og får efterfølgende taget blodprøver.

Lidt efter kommer læge nr. 1 for at undersøge mig.

Efter en grundig undersøgelse vælger læge nr. 1 kontakte sin kollega (læge nr. 2) for at lave en plan for mig.

Den får jeg efter kort ventetid – jeg skal møde fastende på afdeling AMA 1 onsdag 25.november kl. 8, hvor jeg sandsynligvis først skal scannes og derefter opereres.

Fint, det lyder jo som en god plan!

Kl. 13.30 kører jeg hjem til Aars.

Onsdag morgen kl. 7.55 møder jeg fastende på afdelingen, hvor jeg bliver mødt af en lidt stresset sygeplejerske, der ikke lige ved, hvor hun skal gøre af mig, så jeg bliver vist ind i opholdsstuen, og jeg får igen taget blodprøver.

Kl. 10 får jeg anvist en stue og får hospitalstøj på.

Kl. 11.30 kommer læge nr. 3 for at undersøge mig.

Efter denne nye undersøgelse vil læge nr. 3 kontakte en kollega for at få endnu en vurdering af min knude.

Kollegaen (læge nr. 4) kommer lidt senere for at undersøge mig, og han konkluderer, at jeg har en byld, som skal udtømmes, og at man vil finde ud af, hvornår det kan lade sig gøre – evt. på Hobro sygehus…

Læge nr. 3 kommer tilbage med beskeden om, at der ikke er tid til mig på Hobro Sygehus, og at de heller ikke i dag kan operere mig her i Aalborg.

Jeg bliver derfor bedt om at køre hjem og komme igen torsdag morgen kl. 8 – selvfølgelig igen fastende.

Og jeg, som troede, at jeg var sat på operationsprogrammet i dag!

Kl. 13 kører jeg hjem.

Torsdag morgen kl. 7.55 møder jeg igen på afdelingen – fastende og klar til, at få operationen overstået i dag.

Jeg bliver vist ind på en stue, hvor der er tøj og seng parat til mig.

Så venter jeg. Jeg får lagt drop og får væske.

Så venter jeg igen…

Kl. 17.30 kommer læge nr. 5 for at undersøge mig.

Han foretager endnu en grundig undersøgelse af mit problem på ballen. Han fortæller, at de ikke har mulighed for at operere mig i dag!

Desuden vil han gerne have lavet en scanning af min balle. Det kan desværre heller ikke lade sig gøre i dag, da det nu er uden for dagtimerne.

Jeg protesterer – jeg har jo allerede ventet længe.

Det har læge nr. 5 stor forståelse for…

Lidt senere vender læge nr. 5 tilbage og meddeler, at han har bestilt en scanning til fredag, og at han vil se på scanningssvaret så snart det foreligger.

Kl. 18.30 kører jeg igen hjem med uforrettet sag.

Fredag morgen kl. 7.55 møder jeg igen fastende på afdelingen. Her bliver jeg igen henvist til opholdsstuen.

Kl. 8.45 bliver jeg hentet til scanning.

45 minutter senere er jeg tilbage afdelingen.

Så venter jeg igen…

Kl. 13.30 får jeg at vide, at jeg er den næste på operationsprogrammet.

Ca. kl. 18 er mit humør efterhånden ”langt nede”, fordi jeg føler mig urimeligt behandlet, at jeg truer med at køre hjem!

Kl. 20.30 får jeg meddelelsen, at operationsafdelingen er klar til at modtage mig om en halv time. Endelig!

Kl. 21.30 bliver jeg kørt på operationsafdelingen og modtages af læge nr. 6.

Kl. 22.30 slår jeg øjnene op på opvågningsafdelingen.

Kl. 22.45 er jeg tilbage på stamafdelingen.

Kl. 23 kommer læge nr. 6 og fortæller om indgrebet, og jeg må nu tage hjem!

Kl. 23.15 ringer jeg til min hustru, at hun må hente mig og min bil – jeg føler mig ikke klar til at køre selv så kort tid efter narkosen.

Kl. 23.45 fredag aften kommer jeg ned til min bil og finder en parkeringsbøde i bilens forrude!

Parkeringsselskabet har efterfølgende oplyst, at jeg har tastet et forkert registreringsnummer, da jeg fredag morgen registrerede min parkering.

Den oplysning kan jeg ikke kontrollere, da den parkeringskvittering, jeg har modtaget på min mobiltelefon, slører to af tallene i registreringsnummeret!

Hvad kan jeg så bruge den kvittering til? – i hvert fald ikke til at dokumentere, at jeg har parkeret lovligt!

Efterfølgende er det ikke lykkedes mig at få dokumentation for min påstående fejlindtastning fra parkeringsselskabet…

Konklusion:

Jeg har optaget en sygehusseng i tre dage for en behandling, der tog to timer.

Blodprøver og scanning kunne være foretaget ambulant – jeg var jo ikke syg!

Og jeg har brugt to ekstra sygedage, som min arbejdsgiver skal betale!

Jeg har hele vejen fået en god behandling af dygtige sygeplejersker og læger, så det vil jeg bestemt ikke klage over, men en bedre planlægning ville have sparet rigtig mange ressourcer!

Med hensyn til parkeringsbøden – det er en pengemaskine!