Staten skal ikke støtte folkekirken

“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Man skulle tro, at dette var et dårligt forsøg på at være sjov, dog forholder det sig således, at dette er paragraf 4 i Danmarks Riges Grundlov anno 2020.

Hvordan dette kan lades sig gøres, er et mysterium for mig. I min optik er det ganske enkelt ubegribelig, at en vestlig, demokratisk og fri nation, som Danmark angiveligt skulle være, kan tillade, at en sådan paragraf ikke er blevet fjernet.

Det er vigtigt at klarificere - så de følsomme sjæle ikke hopper af allerede - at dette ikke er et forsøg på at jage religiøse eller på anden måde diskriminere eller håne religiøse mennesker med noget så hensynsløst som logik. Tværtimod. Det er et forsøg på, at kræve af den danske stat, at den ikke erkender sig til en religion, eller for den sags skyld en anden filosofisk retning. Jeg foreslår en ligestilling af filosofiske retninger, som i denne forstand også gælder religioner, og dermed bortkastelse af specialbehandling for den evangelisk-lutherske kirke.

Det må kunne forventes af en stat, at denne ikke understøtter eller på anden vis erkender sig til noget, der mildest talt må omtales som en gang uforsvarlig mystik. Min påstand er, at religion er et privat foretagende, som staten på ingen måde kan eller skal blande sig i, hverken for eller i mod.

Mange mennesker vil formentlig påstå, at folkekirken er en del af den danske identitet, eller at den evangelisk-lutherske kirke giver mening til mange mennesker. At folkekirken er en del af den danske identitet (for nogle), berettiger vel ikke den danske stat til at understøtte den? Den danske stat bekender sig heller ikke til hverken Tuborg eller Carlsberg, selvom mange også vil mene, at øl er en del af dansk identitet. Den danske stat bekender sig ej heller til hygge, selvom dette om noget er blevet til en stor del af den danske identitet siden begrebets internationalisering.

Pointen med ovenstående er at gøre religions helliggørelse i grundloven tydelig. Med helliggørelsen af folkekirken anerkendes religions hellige position, og dette kan ikke tillades.

At den danske folkekirke giver mening for mange, er ganske irrelevant, da disse mennesker fortsat vil kunne finde denne mening i deres lokale prædike-hytte, selvom den danske stat ikke bekender sig til, hvad der prædikes om.

Først når intet er helligt, kan alt være helligt.