Stem nej: Overenskomst langt fra til gavn for alle

Af Allan Busk, afdelingsformand, 3F Aalborg, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg,Benny Vinther Jensen,formand for Industrigruppen,Reidar Kogstad,formand for Byggegruppen,Kim Sunding,formand for Transportgruppen,Kasper Johansen,formand for den Grønne Gruppe, ogClaus Pedersen,formand for den Offentlige Gruppe, 3F Aalborg

Lige nu stemmer 600.000 privatansatte om det kludetæppe som er blevet resultatet af forhandlingerne om OK20. Heraf er ca. 15.000 medlemmer af 3F Aalborg, og vores opfordring til dem er klar: Stem nej.

OK20 er ikke bare et kludetæppe. Det er også en gang makværk og meget langt fra det, vores medlemmer ønskede sig af forhandlingerne.

Deres ønsker var klare: efter 12 års løntilbageholdenhed var det vores tur til at få del i de mange milliarder kroner, virksomhederne har skrabet ind især i de seneste fem år.

Fra 2010 til 2015 steg det samlede overskud med 100 milliarder kroner til svimlende 226 milliarder i 2015. Det har betydet lønfest på bestyrelsesgangene og i direktørkontorerne, hvor nogle har fået lønstigninger på langt over 30 procent - vel at mærke 30 pct. af et millionbeløb og ikke af de 134,50 i timen, som er lønnen for mange af vores medlemmer.

I OK20 får vores medlemmer mellem 7.50 og 10 kroner ekstra i timen over de næste tre år. Desuden bliver fritvalgskonto/SH betaling (afhængig af overenskomst) hævet, ligesom der (indrømmet) er forbedringer i forbindelse med f.eks. barsel og sygdom.

Det har åbenbart været nok til at få nogle til at juble og mene, at OK20 er til gavn for alle. Det gør vi ikke. Alt for meget bliver nemlig betalt af de ansatte selv, og dermed bliver det endnu en gang en gratis omgang for arbejdsgiverne, mens vores medlemmer bliver taberne.

Fire eksempler:

Fastlønnede tjenere og kokke får intet ud af de overenskomst-forhandlede lønstigninger, da stigningerne bliver modregnet i deres personlige tillæg.

Buschauffører kan stadig ansættes på 0- timers kontrakter med forventning om at de arbejder op til 37 timer, hvis det passer arbejdsgiveren.

Håndværkerne kan stadig se til, mens arbejdsgiverne trækker underbetalt udenlandsk arbejdskraft ind, fordi mindstelønnen er langt under det reelle niveau for danske håndværkere.

Industriarbejderne mister muligheden for at forhandle lokale procenter hjem, fordi de bliver modregnet(eller medregnet alt efter hvem man spørger) af stigningen i forliget.

Ovenstående er bare nogle af de grumme eksempler på ting, som bliver sneget ind ad bagdøren, mens vi alle holder vejret på grund af Corona.

Faktisk mener vi, at den bagdør aldrig skulle have været åbnet.

Vi foreslog, at forhandlingerne i Forligsinstitutionen skulle have været sat på pause eller at afstemningen i det mindste skulle have været udsat til efter Corona.

Ingen af delene lykkedes, men vi giver ikke op. Vi vil ikke forringe vores egne forhold selvom vi får en pistol for panden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.