Debat: Stop ulidelig leflen for den indre svinehund – og få danske børn hjem

”Vild med dans” - programmet, hvor vi fredag aften har fornøjet os med at se de kendte udfolde deres talent eller mangel på samme i vals, tango osv. Og været enige eller uenige med dommerne. Dét er ren og ufarlig underholdning – det har vi også brug for.

I Danmark og den vestlige verden i øvrigt er en ny, knap så ufarlig, dans introduceret, nemlig ”Dansen om den indre svinehund”.

Udlændingepolitikken har været den hundeskov, hvor hunden frit har kunnet boltre sig.

Siden Dansk Folkeparti blev stiftet har Pia Kjærsgaard og hendes fæller i den grad talt til den indre svinehund, så det politiske klima er blevet så giftigt, at mennesker der forsøger at appellere til åbenhed, tolerance og humanisme udskammes som naive fjolser - grænsende til landsforrædere.

Udlændingepolitikken har været afgørende for udfaldet af adskillige valg. På trods af, at de to største udfordringer menneskeheden på vores fælles planet står overfor er klima- og miljøproblemerne og den globale ulighed.

Ulighed og på sigt klimaproblemer er grobunden for folkevandringer.

Det er naturligt, at mennesker flytter sig, tænk bare på de danskere der i ”gamle dage” søgte lykken i Amerika. Men det er klart, at når mennesker i nød i stort antal strømmer til vesten skaber det problemer.

Det farlige er, når stærke personligheder som Pia Kjærsgaard i denne situation, med kirurgisk præcision, udvælger muslimerne som syndebukke for alverdens ulykker, og bruger disse til at skabe skræk og rædsel i samfundet.

Man skal ikke romantisere tilstrømningen af mennesker med anden kulturel og religiøs baggrund.

Selvfølgelig kan det skabe spændinger og bekymringer, som skal tages alvorligt.

Men historien burde dog have lært os, hvad legen med syndebukke kan føre til.

I øjeblikket sidder f.eks. 19 danske børn i syriske flygtningelejre som gidsler for de danske politikeres dans om den indre svinehund.

Uskyldige brikker i et usympatisk udlændingepolitisk spil.

Socialdemokraterne og Venstre tør ikke blinke, og så meget som antyde, at det måske kunne være en god ide, at undersøge om der var en vej hjem til Danmark for de uskyldige børn.

For oven over alting svæver sultne politiske gribbe som Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg og Pernille Vermund m.fl. og venter på, at det første uskyldige danske barn sætter foden på dansk jord.

Så er der nemlig stemmer at høste – tror de.

Hvor er de modige politikere, der sætter sig i spidsen for et opgør med den ulidelige leflen for den indre svinehund og den yderste højrefløj? Hvor er det brede politiske flertal, der som en selvfølge får de 19 danske børn hjem?

Kom nu i gang!

Og bagefter kan politikerne så tage fat på de virkeligt afgørende problemer: Klima- og miljøproblemerne og den globale ulighed.