Stop uværdig hjælperordning for handicappede

Af Mia Tang, folketingskandidat (K) i Nordjylland, Poppelvej 57, 2791 Dragør, mia@miatang.dk ogDavid Holmberg, medlem af Konservative, Ranunkelvej 33 9500 Hobro, dha@mail.dk

HANDICAP:Jørgen er spastiker, og han er derfor afhængig af andres hjælp til at være hans arme og ben.

Derfor har Jørgen haft personlig hjælperordning, også kaldet BPA-ordning, med døgnhjælp siden 1989. BPA-ordningen er afgørende for Jørgens livskvalitet, og den er med til at sikre hans personlige frihed og retten til selvbestemmelse. Efter omtrent 30 år med BPA-ordningen besluttede hans bopælskommune i Skive at undersøge, om Jørgens ordning ikke kunne gøres billigere.

I tråd med adskillige kommuner landet over har Skive Kommune nemlig fokus på BPA-ordningen, fordi det er en dyr ordning for kommunerne. Skive Kommune kontaktede derfor Jørgen og afgjorde, at antallet af rådighedstimer skulle udvides fra fem til 12,5 timer i døgnet. Ved rådighedstimer aflønnes hjælperen til en langt lavere takst, fordi de kun skal være til stede og ikke må lave noget.

Jørgen klagede til Ankestyrelsen og fik medhold. Men desværre stoppede sagen ikke her. Kommunen ønskede nu en syv-døgns overvågning i Jørgens eget hjem for at finde ud af, hvor meget Jørgen selv kan klare. Jørgen fandt naturligt nok overvågningen særdeles grænseoverskridende. Her slutter historien, som kan læses i Dansk Handicap Forbunds medlemsblad Handicap-nyt (nr. 4, oktober 2020).

Det er på ingen måde for sjov at have et handicap, og vi er helt sikre på, at hvis Jørgen selv kunne klare hverdagens gøremål og sin personlige hygiejne, så gjorde han selvfølgelig det. Tænk på hele tiden at have et fremmed menneske nær ved sig og aldrig at være alene i sit eget hjem. Hvor fornøjeligt er det monstro?

Det er desværre gamle nyheder, at kommunerne sætter fokus på BPA-ordningerne i deres bestræbelser på at spare penge. Nordjyske foretog en rundspørge af de 11 nordjyske kommuners praksis i 2019. Undersøgelsen viste, at 61 mennesker ud af 300 har fået frakendt deres BPA-ordning i årene 2016-18. Det er omtrent hver femte BPA-bruger, som øjensynligt i stedet har fået tildelt de langt mindre fleksible løsninger som hjemmehjælp kombineret med 15 timers månedlig ledsagelse. Tallene fra Nordjylland er trist læsning, fordi det vil være mærkeligt, om alle de 61 mennesker med handicap gennem årene har fået det bedre.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) var 25. maj 2021 kaldt i samråd om kommunernes praksis på området. Der blev stillet gode spørgsmål til hende, men hun veg uden om konkrete svar på, hvordan hun vil løse de åbenlyse problemer. Hun henviste til nedsatte arbejdsgrupper og evalueringer, dog uden at angive slutdatoer for arbejdet, og hun henviste til, at kommunerne ikke er specielt villige til at dele data på området. Kun 45 ud af landets 98 kommuner var der solide data for. Som det kom frem på samrådet, er der begrundet mistanke om, at antallet af ny-tildelte BPA-ordninger er faldende.

Løsningen ligger ligefor: Enten skal der laves væsentligt om på refusionsdelen, således at kommunerne i væsentlig grad kompenseres for udgifterne. Det betyder med andre ord ændringer i finansierings- og incitamentsstrukturen. Ellers også kunne BPA-området flyttes til regionerne.

Vi skal huske på, at det er mennesker, vi taler om, og at det lige så godt kunne være dig eller mig, som uheldigvis fødes med et handicap eller påføres et handicap senere i livet. De grumme historier om BPA-ordningen må ophøre. Vi må tage et opgør med kommunernes praksis, og det opgør må komme oppefra. Der skal lovgivning til og ikke mere snak og gode intentioner. Vi ønsker handling nu og ikke stiltiende accept. Det er simpelthen uværdigt at behandle mennesker med handicap på den måde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.