Sygeplejersker kæmper for vores fælles sundhedvæsen
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:59
Af Mette Røgild Nielsen, tillidsrepræsentant, på vegne af sygeplejerskerne i Videnscenter for demens i Aalborg Kommune, Vestbjerggårdvej 34, 9380 Vestbjerg, mette.roegild@gmail.com
STREJKE: Sygeplejersker ser sig lige nu nødsaget til at strejke, da der ikke har været tilstrækkelig vilje til at forbedre sygeplejersker løn og arbejdsvilkår under seneste overenskomst forhandlinger.
10 pct. af alle offentligt ansatte sygeplejersker er udtaget til strejke.
Sygeplejersker kæmper kampen for vores fælles sundhedsvæsen.
Om fem år vil der mangle 6000 sygeplejersker, hvilket svarer til det antal, der pt. er udtaget til strejke. Velkommen til 2026, hvor der til hverdag vil mangle ligeså mange sygeplejersker, som under nuværende konflikt.
I øjeblikket kan der ikke rekrutteres sygeplejerske til hver anden stilling i hovedstaden, og til hver tredje stilling i resten af landet.
Der er i år en nedgang på otte procent i antal ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.
Gør op med tjenestereformen af 1969. Gør en helhjertet indsats for at komme væk fra nuværende pigeløn i omsorgsfagene. Det kræver ligeløn og bedre arbejdsvilkår, hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen.
Vi har under coronakrisen set betydningen af et stærkt sundhedsvæsen.
Sygeplejersker kæmper for løn og vilkår for at sikre et godt sundhedsvæsen til gavn for dig og mig.
Støt sygeplejerskerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.