Til lykke, Laustsen – men hvad med S’ politik?

Af Birgit Skovmand,Vibevej 8b, 9530 Støvring skovmand_lassen@mail.dk

LAUSTSEN:Til lykke, Bjarne Laustsen, med dine 24 år i Folketinget. Det har glædet mig, når jeg har læst og hørt om de gange, du i principsager har haft mod til at gå imod partitoppen, specielt i sager, der handler om de fuldstændig urimelige hjemsendelser af familiemedlemmer, der påstås at have for lidt tilknytning til Danmark. Respekt for din holdning til det.

Des mere sørgeligt er det, at dit parti er med til at lave den ene stramning i udlændingepolitikken efter den anden, så Danmark nu har fået et ry som et af de mest højreorienterede og fremmedfjendske lande i Europa.

Jeg håber, du fortsat vil kæmpe for enkeltsagerne, men at du også vil påvirke socialdemokratiet, så den kamp slet ikke behøves. Det er jo selve lovgivningen, der skal ændres. Måske skulle vi fejre det med en kage, når 50 udlændinge-stramninger er ophævet. Så kan vi igen blive et Danmark, som Verden vil se på med respekt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden