Tre fingre mod erhvervslivet

BESKÆFTIGELSE: Når man læser indlægget af adm. direktør for Erhvervshus Nordjylland, Lars Erik Jønsson, ”Efterslæb kræver handling”, forstår man godt, hvorfor der stadigvæk er ledige i Nordjylland, da der mangler udvikling og vækst i Nordjylland.

For som det ser ud, har den finansielle krise ikke sluppet sit tag i Nordjylland. Der er stadigvæk nordjyder, der har været ledige siden 2008, og det er ikke de lediges egen skyld, at de er ledige. Derimod skyldes det produktivitetsefterslæbets påvirkninger på erhvervslivet i Nordjylland. Og den eneste måde, at de ledige kan komme i arbejde igen på, er at få vendt udviklingen, så de nordjyske virksomheder som minimum når op på niveau med resten af landet. Og vi har en velstands- og velfærdsudvikling i Nordjylland på højde med resten af landet.

Og hvad hører man fra erhvervslivet? Den evige klagesang om, at det er rammerne for erhvervslivet i kommunerne, den er gal med.

Men undskyld, har vi ikke haft 12 års borgelige regeringer, der havde meget travlt med at (forkæle) det private erhvervsliv med mange tiltag, lovarbejde m.m. Og det vil være at skyde sig selv i foden fra kommunerne, hvis man ikke lavede nogle gode rammer for erhvervslivet i kommunen.

Men som vi har hørt, skulle/skal kommunerne stadigvæk lave besparelser og tror, at de udvalg og etater, som servicer erhvervslivet, skal gå helt fri for at spare.

Ja, jeg ved ikke helt, om erhvervslivet befinder sig på en anden planet, men der må og skal findes besparelser i politiske udvalg/etater rundt om i de nordjyske kommuner. Og Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommuner har jo lavet havneudvidelser.

Når man taler om kommuner, kan man se, at Læsø Kommune mere eller mindre ”ligger underdrejet” eller nærmer sig fallittens rand, og at demografien på øen skaber flere udfordringer, da man har Danmarks ældste befolkning, og antallet af erhvervsaktive indbyggere samtidig falder.

Der skal skabes flere nye hel- og fuldtidsjob både til de cirka 71 ledige på Læsø - og til der kommer flere erhvervsaktive indbyggere, der både bor og arbejder på Læsø. Og tro at det skulle hjælpe, at det skal være gratis at tage færgen. Læsø afspejler jo resten af Nordjylland, da demografien i Nordjylland skaber flere udfordringer.

Så hvorfor skal/man i Nordjylland ”føle”, når erhvervslivet/virksomhederne bruger ordsproget: ”Den, som ikke vil høre, må føle”.

Lars Erik Jønsson skriver: ”Vi skal bl.a. være langt bedre til at holde på de mange højtuddannede og sikre dem job i de nordjyske virksomheder efter end uddannelse”.

Og det er der, hvor ”hunden ligger begravet”, for som erhvervschef i Mariagerfjord Kommune, Michael Christiansen beskriver i ”Uforløst potential for vækst”: ”Alt for få små og mellemstore virksomheder har taget ”springet” og ansat deres første højtuddannede medarbejder og det til trods for, at adskillige undersøgelser har påvist, at ansættelsen a højtuddannede medarbejder udløser signifikant vækst i virksomhederne, set i forhold til virksomheder, som ikke ansætter højtuddannede”.

Akademikerens A-kasse siger, at ansættelse af en højt/langt uddannede i de små SMV’er over tre år fører til 4,5 flere ansatte og dermed kan højt/langt-uddannede i SMV’er være med til at skabe flere job. Og i de større SMV’er forventes en positiv beskæftigelsesudvikling på hele 8,2 ekstra ansatte. Aalborgs jobcenter i de seneste 10 uger har fået 1218 ledige nyuddannede fra Aalborg Universitet og det nordjyske University College – mere end en fordobling i forhold til tidligere. Og de 1218 ledige kunne ved deres ansættelse generere mellem 5481 til 9987 ekstra ansatte!

Og i Frederikshavns projekt, Move North, er der 800 potentielle kandidater til stillinger i kommunens erhvervsliv registreret deres cv i Move Norths jobbank på hjemmesiden. Der kan minimum skabes 3600 arbejdspladser/job og maksimum 6560 arbejdspladser/job i kommunen.

TV 2 Nord (17.10.): ”Robotter skal sikre væksteventyr i Nordjylland”. Mange nordjyske virksomheder har stadig ikke tænkt robotter ind i produktionen. Virksomhedsejerne er først og fremmest bekymrede for, om investeringen kan betale sig. De er også nervøse for at vælge forkert, når de skal finde den robot, som passer til dem.

For nogle virksomheder kan robotteknologien betyde vækst på 300-400 procent. Det handler om at lade robotterne gøre det manuelle, så virksomhederne kan bruge medarbejdernes gode hoveder og hænder. Og det bliver et problem, at virksomhederne måske ofte ser en anelse snævert på deres ansættelseskriterier og spørger eller påpeger, at man har været ledig siden 2008, men det er produktivitetsefterslæbet og virksomhedernes snævre ansættelseskriterier. Og i Nordjylland har man ikke en bæredygtig erhvervsudvikling. Der er tre fingre, der peger mod erhvervslivet i Nordjylland.