DEBAT Uddannelse

Uddannelse handler om at få den rigtige og positive start

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
Pia Pedersen er næstformand i FOA Nordjylland og bestyrelsesmedlem i HF&VUC NORD. Pressefoto

Pia Pedersen er næstformand i FOA Nordjylland og bestyrelsesmedlem i HF&VUC NORD. Pressefoto

Af Pia Pedersen,næstformand FOA Nordjylland og bestyrelsesmedlem i HF&VUC NORD, Østerport 2, 9000 Aalborg, og Simon Mou Skogberg, chef. Erhverv & Uddannelse, HF&VUC NORD, På Sporet 8b, 9000 Aalborg:

UDDANNELSE:Uddannelse handler om at få den rigtige (og positive) start. 5. marts kom den seneste opdatering på det nordjyske arbejdsmarked fra det Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR), og det er nedslående læsning. Det mest deprimerende var det faktum, at der siden marts måned 2020, er sket en vækst i ledighed på 37 pct. blandt de ufaglærte og faglærte. Derudover er langtidsledigheden fordoblet i løbet af det seneste år, og ledigheden rammer de ufaglærte dobbelt så hårdt i forhold til andre løngrupper (faglærte).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i januar fremskrevet udviklingen af ufaglærte jobs i en ny analyse. 40.000 færre ufaglærte jobs i 2021 sammenlignet med 2019. For at gøre ondt værre, viser nye tal fra Eurostat, at hver sjette dansker mellem 30-34 år har grundskolen som højeste uddannelse. I en region, hvor en tredjedel af arbejdsstyrken er ufaglært og hvor antallet produktionsvirksomheder er høj, vil denne udvikling være noget vi kommer til at mærke.

På den baggrund har vi brug for en ny og fælles tværinstitutionel indsats i Nordjylland, som blandt andet kan være med til at styrke de over 26.000 ufaglærte nordjyder i aldersgruppen 30-54 år, der har 15+ år tilbage på arbejdsmarkedet. For uanset om man er i arbejde eller ledig, så er der brug for efteruddannelse, så man fastholder sin ”værdi” på arbejdsmarkedet.

Det betyder ikke, at alle absolut skal være faglærte, men det handler om, at alle får en ny start når det kommer til (efter)uddannelse.

Her vil HF&VUC NORD gerne træde til og være katalysatoren for en fornyet nysgerrighed på uddannelse og tro på egne evner hos den enkelte. Men vi hverken kan eller vil løfte resten af opgaven alene. Det kan ske i samarbejde med de øvrige nordjyske uddannelsesinstitutioner, kommuner og RAR. Fordi vi kan langt mere sammen end vi kan hver for sig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.