Uddannelse skal handle om kompetence – ikke kun om geografi

UDDANNELSER: Et udspil om uddannelser skal handle om kompetencebehov og ikke kun geografi.

Regeringen ønsker at trække helt nye streger på uddannelseskortet i Danmark og sikre, at man kan uddanne sig flere steder i Danmark.

Det er fornuftigt og vigtigt – både for erhvervslivet og for de unge.

Uddannelser skaber liv i byerne og kan være til stor gavn for det omkringliggende erhvervsliv.

Det er dog afgørende, at udflytningen og oprettelsen af nye uddannelser, sker i tæt dialog med erhvervslivet i området og faktisk også de unge.

Kun sådan kan uddannelserne blive en succes.

Der er flere gode elementer i regeringens udspil med flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Men der er dog også nogle elementer, som er bekymrende, og derfor har vi i DI en række forslag, som vi synes politikerne skal lytte nøje til.

For regnestykket om, at man må begrænse uddannelsesmuligheder i de store byer med op til 10 pct., for at sikre flere uddannelsesmuligheder i resten af Danmark, går ikke helt op.

Hvis udspillet skal sikre en bedre balance i Uddannelsesdanmark, skal det ikke kun handle om, hvorvidt de studerende læser i Aalborg, Aarhus, Odense eller København – men om de læser sig til de kompetencer og kvalifikationer, som vores samfund har brug for og efterspørger.

I Aalborg er erhvervslivet lige så mangfoldigt som naturen, og byen - samt de omkringliggende områder - huser mange virksomheder, der konkurrerer på et internationalt marked.

Om det er Dansk Salt A/S, som udvinder salt fra salthorstene ved Mariager, eller Hydrema, som producerer entreprenørmaskiner og mineryddere, så er de alle dybt afhængige af højtspecialiserede medarbejdere for at kunne trække vækst til egnen.

Der er så stort et behov for højtuddannede inden for STEM-området, at de rekrutterer dimittenderne direkte fra Aalborg Universitet.

Det kan blive en udfordring fremadrettet. Med en gradvis reduktion på op til 10 pct. har Aalborg Universitet potentielt reduceret over 2000 studiepladser, inden vi når 2030.

Allerede i dag oplever mange virksomheder, at de har svært ved at finde de rigtige medarbejdere, og hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området.

Det er en udfordring i hele Danmark, og derfor er løsningen ikke at lave en gradvis reduktion af alle uddannelserne i storbyerne.

Hvis udspillet skal skabe mere balance, skal det i højere grad handle om kompetencebehov frem for kun geografi.

Oveni det kan en reduktion i storbyerne betyde, at erhvervslivet ikke kan ønske sig flere studiepladser på eksempelvis ingeniøruddannelserne.

Det vil fastholde uddannelserne i status quo, og på sigt kan det betyde, at virksomhederne ikke kan rekruttere de ønskede højtspecialiserede kandidater.

I dag er det allerede sådan, at Danmark mangler it-ingeniører.

Samtidig oplever vi, at universiteterne afviser kvalificerede ansøgere til uddannelserne.

På så vigtige uddannelser giver det ikke mening at reducere optaget i de store byer.

Her må løsningen være at brede tilbuddet ud til flere byer, så vi samlet set får endnu flere nyuddannede it-ingeniører.

Det er vores klare anbefaling til politikerne, at de ikke skærer i uddannelsespladser i de fire store byer på de områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft.

Til gengæld skal der lyde en klar opfordring til at reducere optaget på uddannelser med mange ledige nyuddannede, eksempelvis historie, filosofi og biologi.

I det hele taget er det fornuftigt at lytte til erhvervslivet, når det handler om fremtidens uddannelser. Både hvad angår hvem, der kan få job efterfølgende, men også hvor i landet det er muligt at oprette uddannelser.

Der er allerede gode eksempler på satellituddannelser, hvor erhvervslivet har opfordret en uddannelsesinstitution til at oprette en uddannelse.

Derfor er det afgørende, at der er en tæt dialog med erhvervslivet.

Ellers er der risiko for, at man reducerer pladserne på de uddannelser, hvor virksomhederne i forvejen har svært ved at finde medarbejdere.

Håbet er som bekendt lysegrønt – og vores håb er, at man i en eventuel reduktion af uddannelsespladser vægter ledighed frem for geografi.