Urørt skov er andet og mere end urørt skov

Af Sussi Handberg,ph.d. i miljøplanlægning, medlem af brugerrådet i Naturstyrelsen Himmerland for Danmarks Naturfredningsforening, Purkervej 12, 9520 Skørping sussihandberg@gmail.com

NATUR:Hvorfor skal vi interessere os for, hvilke skove der lægges urørt?

Fordi de skove, der udpeges i statens områder til at være urørte, er vores fælles ejendom – vores fællede.

Denne fællede giver os forskellige goder på klimafronten og naturmæssigt, friluftsmuligheder og landskabsmæssigt.

Værdien af goderne afhænger af, hvad der gror på det område, der bliver udpeget som urørt skov, hvordan skoven har været plejet og hvilke værdier, den nye urørte skov giver os.

Når forslaget til udpegning af urørt skov i Rold Skov betyder, at godt 300 ha frodig nåleskov skal fjernes, vedrører det os alle, ikke mindst os, der bor i området og de mange nordjyder, der bruger disse områder i Naturstyrelsen Himmerland.

Jeg har kigget nærmere på den aktuelle udpegning af urørt skov (9000 ha) i de statslige skove og set på konsekvenserne for Rold Skov.

På den baggrund foreslår jeg at der udpeges alternative områder, der langt bedre vil gavne såvel naturen som klimaet, friluftsmulighederne og landskabet.

Ønsket om at skabe mere plads til naturen og en rigere natur, er der naturligvis fuld opbakning til, gerne endnu mere; men naturen skal sikres på det bedst mulige grundlag.

I dette indlæg vil jeg derfor se nærmere på, hvordan de klimamæssige forhold – den store natur - kan spille langt mere positivt sammen med urørt skov – den nære natur.

I forslaget til urørt skov i Rold Skov skal de gamle bøgetræsbevoksninger både i Fællesskoven og Nørreskov samt Rebild Bakker, fortsat beskyttes.

Disse områder bindes sammen via forskellige naturområder – åben natur i Lindenborg ådal og eksisterende nåletræsbevoksninger.

Det drejer sig primært om to store frodige nåletræsbevoksninger på i alt 300-350 ha der gror på skrænterne oven for bøgebevoksningen i Nørreskov og på de stejle skråninger i Fælleskoven langs Stendalen.

Disse nåletræsområder skaber i dag det rette skovklima for de ældre bøgebevoksninger med de beskyttelseskrævende sjældne laver og mosser, der findes i området.

I Nørreskov hæver 80-100 årige kæmpe ædelgraner sig blandt yngre nåletræsbevoksninger på toppen af skrænterne. De er skovens vartegn, er passet med plukhugst, så der er skabt lysninger, hvor ungskoven kan vokse frem iblandet bøg.

Disse nåletræsbevoksninger scorer højt på de klimamæssige faktorer. Det er et af de frodigste steder for nåletræer i landet. Her bindes CO2, lagres kulstof, træproduktet er efterspurgt i træindustrien og kan anvendes som erstatningsprodukt for klimabelastende materialer.

Efter forslaget skal disse områder nu fældes inden for en kort årrække og arealerne lægges ud som urørt skov.

Følgevirkningen vil blive, at mængden af bæredygtigt certificeret træ vil falde. Det vil have en negativ effekt for klimaet og for savværker og andre, der normalt køber certificeret træ af Naturstyrelsen til videre forarbejdning. Indenlandsk træ er efterspurgt bl.a. på grund af den korte transportafstand. På nuværende tidspunkt vil der ikke kunne findes alternative mængder af FSC certificeret råtræ i Danmark. Og der bliver ikke lagt op til nogen kompensation.

Biodiversitetsforskernes udpegning, hvis anbefalinger følges i forslaget om udlægning af nåletræsområder, stammer fra 2017. Forskerne skriver selv, at udlægning af nåleskov ikke vil bidrage til at sikre en høj biodiversitet, hverken for dyr eller planter. Forskerne understreger til slut, at deres lokalkendskab er mangelfuldt.

Hvilke natur og miljømæssige værdier rummer udpegningen af urørt skov i Rold Skov så egentlig:

- Hele området er omfattet af Natura 2000 med tilknyttede plejeplaner.

- Fuglenes antal i skovene er generelt steget de sidste mange år jf. sidste resultatet i Fugleatlas III.

- Kendte naturværdier i de eksisterende bøgeskove på de gamle bøgebevoksninger er i forvejen sikret gennem tidligere udlægning til urørt skov.

- Åbne naturområder langs Lindenborg Ådal og Rebild Bakker vil binde området sammen og gavne biodiversiteten.

- Udlægning af nåletræsbevoksninger i området vil derimod ikke bidrage yderligere til at sikre en høj biologisk mangfoldighed hverken for flora eller fauna.

- De klimatiske effekter ved fjernelsen af nåletræerne på de to områder i Fællesskoven og Nørreskov er indlysende og CO2 emissionen øges.

- Produktionen af bæredygtigt certificeret træ vil falde.

Der er således hverken biodiversitets eller miljømæssige argumenter for at inddrage de to nåletræsområder i udpegningsgrundlaget for urørt skov, snare tværtimod. De miljømæssige konsekvenser peger således på, at der bør findes andre områder, der bedre kan skabe værdi for natur og miljø i Rold Skov.

Siden 2017 og frem til 2021 har Naturstyrelsen imidlertid tilkøbt skov og åbne naturområder i Lindenborg Ådal, der rummer et langt mere differentieret og mangfoldigt biodiversitetspotentiale end forslaget til Rold Skov-udpegningen.

Det drejer sig om Stubberup Vad, der grænser op til Ersted Skov (Nørlund Skov), et område med kildevæld, overdrev der giver helt særlige naturmæssige vilkår og indeholder speciel biodiversitet tilknyttet kildevæld.

Tæt på nedstrøms har Naturstyrelsen fået overdraget hele området ovenpå Regan Vest, der ligger hen som urørt løvskov og overdrev. Der er opkøbt engområder i Gravlevdalen og endelig har Naturstyrelsen købt Rise Skov, et naturområde på 170 ha med skov, enge, overdrev og lysåbne områder, der nu afgræsses af heste. Rise Skov ligger op ad Skindbjerglund, der allerede er udlagt som urørt skov.

Gennem disse nyerhvervelser i Lindenborg ådal, kan Naturstyrelsen - i kombination med ejerskabet af bøgeskovene i Rold skov, Rebild Bakker, engene i Gravlev Ådal og Skindbjerglund – samlet udlægge områder urørte, der tilsammen har et kæmpe potentiale for et varieret biodiversitetsindhold med store centrale områder af skov og åben natur. I et forløb på 15 km i Lindenborg ådal startende med Stubberup Vad, over Regan Vest til Gravlev ådal, bøgeskovene i Fællesskoven, Rebild Bakker, bøgeskovene i Nørreskov i midten for til sidst at omfatte Skindbjerglund og Rise Skov. I luftlinje er der således kun 5 km mellem Nørreskov og Skindbjerglund.

Således er der nu mulighed for at udpege disse fire andre – biodiversitetsmæssigt langt mere spændende – statslige områder i Lindenborg ådal, med skov og åbne naturområder som udpegningsgrundlag for urørt skov i Rold Skov i stedet for de to nåletræsområder.

Disse statslige urørte skove vil i øvrigt blive understøttet, af de allerede urørte skove langs Lindenborg Å i de private skove. Lindenborg og Nørlund har udlagt 160 ha områder i ådalen, der på begge sider af Lindenborg Å grænser op til det sydlige udpegningsområde, ligesom Rebildcentrets åbne naturområder, skov og overdrev danner forbindelsen til Gravlev ådal og Rebild bakker. En sådan vision bidrager til at skaffe den ”mere plads til naturen”, som biodiversiteten har så hårdt brug for, langt mere målrettet end nedlæggelsen af nogle særdeles klimanyttige naturnære nåletræsområder - områder som ellers først om mange hundrede år vil kunne komme biodiversiteten til gode gennem en omlægning til urørthed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.