Væk med præstationskulturen i folkeskolen

UDDANNELSESPARATHED: Vi vil af med præstationskultur i folkeskolen, som er styret af mål og uddannelsesparathedsvurderinger (UPV).

Uddannelse skal fremtidssikre børn og unge og styrke deres selvtillid. Ikke gøre det modsatte.

Det er nu engang alligevel dét, vi som samfund ender med at gøre, når vi erklærer unge mennesker uegnede til et uddannelsesforløb.

Det er både demotiverende for den unge fremadrettet, men tegner også et billede af, at deres snarligt overståede grundskoleuddannelse ikke er god nok.

Det har netop den modsatte effekt af dna’et i folkeskolen.

Elever oplever det som værende gavnligt, når de har mulighed for at rette sig efter noget, de anser som værdifuldt i deres tilværelse.

Nogle elever kobler UPV’en sammen med deres identitet og den rolle, som de har i det fællesskab, de er en del af.

Ifølge EVA er det 28 pct. af danske skoleelever, der ikke erklæres uddannelsesparate.

Over halvdelen af de “ikke-parate” elever oplever, at uddannelsesparathedsvurderingen stresser dem, og at det er svært at ændre dette stempel.

Heraf svarer en stor andel af eleverne, at skolen ikke hjælper dem, hvis de er blevet vurderet ikke-parate. Som socialdemokrater ønsker vi fri og lige adgang til uddannelser, uanset social baggrund og størrelsen på ens pengepung.

Dog er det ret ofte sådan, at der kun skal ét tal til at vende netop de principper hos den enkelte elev.

På denne måde begrænses unge i deres ambitioner og drømme om for eksempel at klare sig bedre på den lange bane.

De får et indtryk af at være andenrangselever.

Uddannelsesparathedsvurderingen har ingen påviselig positiv effekt, derfor bør man i stedet prioritere uddannelsesvejledning til alle unge.

Uddannelsesvejledningen kan være med til at hjælpe de unge godt på vej gennem uddannelsessystemet og styrke bevidstheden om deres muligheder. Danmarks Lærerforening foreslår, at de håndværksmæssige færdigheder får høj status på linje med de boglige.

Dermed styrkes alle elevers praksiskompetencer og det bliver reelt muligt at lave en helhedsorienteret vurdering.

På denne måde får flere elever tidligere øjnene op for mulighederne i erhvervsfaglig praktik og erhvervsuddannelser.

Derfor foreslår vi, at uddannelsesparathedsvurderingen skrottes, så alle elever som udgangspunkt er uddannelsesparate og er frie til at vælge deres vej i livet. Derudover tilslutter vi os tankerne fra DL om at styrke håndværks- og praksiskompetencer.

Det styrker elevidentiteten og sikrer den mentale sundhed i et allerede konkurrerende miljø.