Værdifuldt samvær går tabt for os skoleelever

FOLKESKOLE: Den danske folkeskole har efterhånden været lukket ned siden uge 51. I skrivende stund har vi således været hjemsendt i otte uger. Otte lange uger, hvis du spørger mig.

For nylig har de yngste elever i grundskolen fået grønt lys til at komme tilbage til hverdagen i skolen.

Jeg kan mærke på min yngste lillesøster, som går i 2. klasse, at hun er meget taknemmelig for, at situationen har taget den drejning. Og jeg må indrømme, at der har været en lille stemme indeni, der har råbt; “Bare det var mig!”.

Selvfølgelig har jeg stor forståelse for nedlukningen.

Den er nødvendig, hvis vi skal have krammet på den snedige virus. Men onlineundervisning er altså overhovedet ikke det samme, som den almindelige hverdag i skolen. For selvom meget er muligt digitalt, så er der også værdifuldt samvær, som går tabt.

Vi mangler snakken før og efter timerne. Vi savner at se vores kammerater hver dag. Og læringen er ikke den samme, når man sidder alene på sit dunkle teenageværelse. Slet ikke, når man også bliver afbrudt af sin søster fra 6. klasse, der kommer brasende ind og råber, at man skal hjælpe hende med en tyskopgave.

Konsekvenserne af hjemmeskolingen er øget mistrivsel blandt elever og desværre også ulighed. Nogle elever har optimal internetforbindelse og styr på det hele. De får lavet deres lektier til tiden og ”rækker hånden” op i timerne. Andre børn må nøjes med wifi, der svigter. Desuden er det ikke alle, der får lige meget lektiehjælp og er lige trygge ved at snakke foran skærmen til klassekammeraterne og læreren.

Nu skal det siges, at jeg føler mig meget taknemmelig for mine lærere, som gør alt hvad de kan for, at den digitale undervisning bliver både spændende og inspirerende hver dag. Stor tak for det. Men læringen skal tilbage i klasseværelset, så snart det er muligt.

Vi skal have styr på corona, før vi lukker mere op. Ingen tvivl om det. Men kære regering, hermed en bøn til jer; lad os resterende skoleelever komme med i næste genåbningsrunde.