Var regionsrådsformand inhabil i sag om swaplån?

SWAPLÅN: Var regionsformanden inhabil, da hun tabte 500 millioner kroner?

Det er heldigvis de færreste politikere, som har mulighed for at tabe 500 millioner kroner af skatteydernes penge, men desværre er Ulla Astman, den socialdemokratiske regionsrådsformand, en af dem.

Dette tab vil ramme hårdt i 2020, hvor et flertal i regionsrådet vil nedlægge yderligere over 150 stillinger på nordjyske sygehuse.

Årsagen til den finansielle ulykke er, at Nordea i årene 2010-12 lokkede Astman og hendes kolleger til at swaplåne for 1,4 milliarder kroner med op til 5,8 procent i fast rente.

Swap betyder ”bytte” og virker ved, at lånerenten går fra at være variabel, og dermed risikabel, til at være fast og forudsigelig.

Denne service tog Nordea sig betalt for.

Allerede i udgangspunktet var renten på vej ned, og derfor var regionens lån ringe fra første færd.

Dagbladet Børsen regnede sig 15. oktober frem til, at skatteyderne vil ende med at betale i alt 2,5 milliarder kroner for i sin tid at have lånt 1,4 milliarder kroner.

For at undgå den evindelige nedskærings-spiral på hospitalerne begyndte vi i Dansk Folkeparti i august 2018 at arbejde på at lægge swap’ene om. Nordeas lokale repræsentanter var imødekommende fra første færd, og i foråret 2019 kom vi i mål med forberedelserne.

Herefter tilbød vi Astman, at hun som regionsformand kunne forhandle omlægningen hjem.

Vi gjorde dette fortroligt, så ingen – hverken Astman eller Nordea – ville have tabt ansigt i offentligheden.

Men Astman nægtede pure, og straks derefter begyndte Nordea oven i købet at bryde sine løfter om at udlevere finansoplysninger til os i DF.

Derfor fremlagde vi forslaget om omlægning direkte for regionsrådet 30. april 2019.

Initiativet blev på Astmans foranledning stemt ned af samtlige andre partier, og ved indgangen til 2020 kan vi konstatere, at dette ene afstemningsresultat har kostet borgerne ekstra 25 millioner kroner, fordi renten er faldet i mellemtiden.

Det siger sig selv, at de store summer kunne placeres i bankreserve eller måske overføres til en tredje Limfjordsforbindelse, hospitaler, gymnasier, kultur, regionsansatte, tog, busser, klima, miljø, giftgrunds-oprydning og så videre.

Det sker næppe, og tilmed er swap-affæren stadig uopklaret.

På et møde 10. april 2019 oplyste Nordeas associate director for debt and risk solutions, Lasse Jakobsen, at Nordea havde handlet regionens swapgæld videre til et eller flere ”pensionsselskaber”.

Lasse Jakobsen ville ikke oplyse navnene, men påstod bemærkelsesværdigt nok, at Nordea ikke selv havde tjent noget videre på at være swap-mellemhandler. I så fald har ukendte ”pensionsselskaber” tjent enorme penge, og her stikker det ud, at Ulla Astman siden 2008 har haft talrige bestyrelsesposter i forskellige pensionsselskaber, mestendels PKA.

I dag er hun formand for bestyrelsen i PKA Pensionskasse for Sundhedsfaglige og bestyrelsesmedlem i aktieselskabet PKA A/S.

Med andre ord kan Astman have været inhabil, da hun som regionsrådsformand var med til at nedstemme DF’s forslag i april 2019 samt da hun otte år tidligere indgik de oprindelige dårlige swapaftaler.

Regionens jurister fik derfor fem præcise swap-spørgsmål 22. november sidste år.

Svarene foreligger ikke endnu, og de er heller ikke nemme at give.

Habilitetssager er sjældent ligetil, og jeg medgiver, at det for mig er nemt at fremsætte en påstand og svært for Astman og co. at svare.

Men, men: Når vores allesammens sygehuse taber 500 millioner kroner, må der en opklaring til. Især når det handler om en bank som Nordea med udpræget rod i etikken.

Nogle vil hævde, at Astman fra en bestyrelsespost ikke har mulighed for at påvirke pensionsselskabernes specifikke forretninger.

Det er en tvivlsom påstand, og hvis det er tilfældet, burde Region Nordjylland og Nordea bare lægge alle oplysningerne frem for offentligheden.

Det er ikke sket.

Jeg har forlængst bedt om indsigt, og offentlighedslovens tidsfrister er for længst brudt.

Stadig er det uvist, om Nordea agerede både rådgiver og sælger, da Region Nordjylland indgik de forfærdelige swaps.

Stadig hemmeligholdes de bagvedliggende transaktioner, markedsværdirapporter og handelsanbefalinger.

I sidste ende er det helt centralt at sikre klarhed og ordentlig finansiering af vores allesammens sundhedsvæsen.

Derfor er det vigtigt at få repareret swap-skaderne.