Vi har aldrig drømt om at bo i en hule af solceller


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:40

Af Pia Harvej Jensen og Kurt Jensen,Badskærvej 55, 9352 Dybvad, v.badskaer@hotmail.com

Fra Morten Korch til industriel ødemark.

Forestil dig at bo på landet i fred og idyl ligesom en moderne udgave af de gode gamle Morten Korch-film, hvor du bliver vækket af fuglefløjt i weekendmorgenerne.

Du kan ofte spotte en flok rådyr ud af køkkenvinduet, mens du smører din mellemmad, og du nyder stilheden ved at bo på landet med langt imellem naboerne.

Forestil dig så, at dette smukke billede, jeg lige har printet ind i dit hoved, bliver udskiftet med solceller.

Du får besked om, at markerne rundt om dit livsværk bliver fyldt med solceller hele vejen op til din ejendom.

Du skal bo i en enklave af solceller. Fuglefløjtene bliver skiftet ud med en summen fra solcellerne, hver gang de vender sig efter solen, rådyrene er væk, og udsigten fra dine vinduer udover det smukke landskab er blevet erstattet med en industriel ødemark.

Dette kan blive en realitet for os på Badskærvej 55 i Dybvad.

Vi har boet på Badskærvej siden 1986. Vi har selv bygget stuehuset, og det er i det hus, vores tre børn er vokset op.

Vi valgte ikke at bo på landet for at være spærret inde i en hule af solceller.

Frederikshavn Kommune har sendt Kommuneplantillæg nr. 15.80 i høring, og heri fremgår det tydeligt, at de ønsker at omringe os med en væg af solceller.

Projektet vil i værste fald komme til at stavnsbinde os til stedet, for hvem vil købe et sted på landet, der måske vil være omringet af tre meter høje solceller?

Vi er på ingen måde imod vedvarende energi, hvis det gøres på en måde, hvor der tages hensyn til borgerne.

Hvordan ville du selv reagere, hvis du pludselig fik besked om, at dit hjem skal omringes af tre meter høje solceller?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden