Vi i Nye Borgerlige er indvandringspolitik-skeptiske – men det er ikke vore gæster, vi kritiserer

”Racister! Fascister! Neonazister!” Vi støder nu og da på nedladende, helt urimelige adjektiver, når vi fra Nye Borgerlige præsenter vores politik for vælgerne på gaderne. Prædikaterne må bero på en misforståelse, for vi er absolut ingen af delene. Måske har vi fokuseret for lidt på nuancerne i vores udlændingepolitik.

Vi er indvandringspolitik-skeptiske og nogle gange sågar indvandringspolitik-kritiske. Det er ikke vores gæster, vi kritiserer, men vores politikkollegers mangel på visioner, handlekraft og kreativitet. Og vi ser også muligheder i indvandringen. Saglige, konkrete tiltag til en god sameksistens med indvandrerne, følger her. Løsningerne er ligeså enkle og effektfulde, som de er kontroversielle for nogen. Men frem for alt er de alle menneskelige.

I Nye Borgerlige tør vi tænke nyt, tale konstruktivt med vores gæster og f.eks. drage nytte af vores viden om indvandrernes bevægelighed i EU. Rasmus Paludan siger, at han er ”Danernes Lys”. Så højt når vi slet ikke op på piedestalen. Vi er såmænd blot fornuftens stemme.

Det er selve indvandrings-politikken, vi kritiserer – den enkelte indvandrer kan jo ikke gøre for, hvad socialisterne på Borgen nu ruller tilbage af diverse stramninger, foretaget af den seneste borgerlige regering. Og at de billiger dem er jo kun menneskeligt.

På samme måde kan man heller ikke bebrejde, når de mange bådflygtninge strømmer til Europa. Alene det, at de bringer sig selv og deres børn i yderste livsfare ved at fragte dem over et oprørt Middelhav i faldefærdige plimsollere, tyder jo på, at de reelt flygter fra død og ødelæggelse. Og ser man på tallene, er der i udgangspunktet ikke tale om såkaldte bekvemmelighedsflygtninge. Ifølge Frontex Europa 2016 kom der det år til EU 84.585 bådflygtninge fra Syrien og 53.740 fra Afghanistan. Kun 1646 fra f.eks. Elfenbenskysten og 1760 fra Algeriet, hvor de jo også har fattigdom og ringe sociale kår. Men overvejende fred og ro. I både Syrien og Afghanistan har vi klare aktier i de massive bombardementer, som USA og de allierede styrker har foretaget. Og i Afghanistan har vi en decideret landkrig med danske soldater som deltagere. Vi står som altid last og brast med vores vigtigste allierede USA – og tallene fortæller med al ønskelig tydelighed, hvad de militære indgreb resulterer i af flygtningestrømme.

Selve mængden af flygtninge har bestemt en effekt på, hvor god integrationen bliver. Der mangler simpelthen klare grænser for, hvad vi vil tolerere af vores gæster af ugæstfrihed – og her holder vi altså til højre på motorvejen, som ingen naturligvis må marchere på! Det var en skamplet på vores lands historie. Når de blødsødne politikere - og dermed ordensmagten - giver op, er der de facto undtagelsestilstand, og hæren må naturligvis sættes ind for en kort stund, simpelthen for at opretholde ro og orden.

En simpel, effektiv og billig løsning: Det fornødne areal af brakmarker meget nær grænsen til Tyskland lejes af en eller flere landmænd, 10-15 km Nato-tråd rulles ud og 2000-3000 telte sættes op. Passende antal feltrationer indkøbes og festivaltoiletter opstilles.

Er feltrationer godt nok til vores soldater, må det også være godt nok til flygtninge. Hjemmeværnet kaldes ind til bevogtning. Det ville være en betydelig mere hensigtsmæssig anvendelse af deres ressourcer, end når de sendes til Hjallerup Marked, for at agere P-vagter.

Når der er tale om så store mængder, må de naturligvis registreres, inden de sendes videre. Og er der enlige eller familier, der fra dag 1 er interesseret i at lære dansk og engelsk, og tage et overenskomstmæssigt 37-timers job, og finde sig en passende bolig, er de velkomne, så længe de arbejder, samt forsørger sig selv og familien - og ikke overtræder straffeloven. Enhver ubetinget fængselsstraf skal resultere i hjemsendelse og mistet job. Det anføres allerede i ansættelseskontrakten. Nægter de, skal de bare ikke have forsørgelsesgrundlag eller bolig. Ligeså anføres dette vilkår i lejekontrakten. Uden job, indtægt og bolig, fortrækker de hurtigt til f.eks. Sverige eller andre lande i nærheden - det vil ske helt naturligt, uden spild af politiressourcer, diverse bevogtningsopgaver og hundedyre chartrede hjemsendelsesfly.

I forhold til Sjælsmark og andre interneringslejre, er de jo decideret tåbelige. Hvorfor i alverden koste formuer på at beholde flygtningene så længe som muligt? De rejser jo alligevel så snart de løslades til ingenting, bare ikke til deres hjemland - de er flygtninge, forstå det nu, politikere i de store partier på Christiansborg!

Og ikke alene kan vi ikke byde børn de vilkår, som skal presse deres forældre til at rejse ”hjem”, men de er også fuldstændigt formålsløse – luk dem dog og lad indvandrerne og deres børn gå, og spar udgiften! De skal naturligvis have at vide, at de ikke får en krone i Danmark, uden et fuldtidsarbejde. Her må man forstå flygtninges logik. De shopper velfærd i den store EU-butik! De er nemlig allerede i mål med deres primære incitament til at flygte. Fred og stabilitet i EU. Destinationslandet er fuldstændigt ligegyldigt, bare vilkårene er gode. De er på ingen måde vant til, at man kan overleve, uden at et eller flere familiemedlemmer har et eller andet job. EU er slaraffenland. Jamen så lad dem dog shoppe videre i al stilfærdighed.

Den samlede mængde internerede i dag er ikke så voldsom som under motorvejsmarchen, så det ville ikke påvirke landets stabilitet nævneværdigt, at de blev lukket ud lidt efter lidt sammen som familier, så deres børn kunne være sammen med deres familier. Jamen, så ville de jo ”forsvinde” er f.eks. DF’s argument. Og hvad så? Så er de ikke længere en omkostning. Efter at have prøvet Danmark af, mangler de stadig op til 26 lodder i EU-tombolaen - Danmark var en nitte. De tager videre. EU’s frie bevægelighed er til Danmarks fordel. Langt størstedelen vil formodentlig tage til Sverige eller tilbage til Tyskland, hvorfra de fleste kom, og så videre til Frankrig, Belgien eller Holland, hvor der også er velfungerende socialsystemer. Transitlandet Tyskland gjorde intet for at stoppe dem, da de migrerede nordpå, så det vilkår må nødvendigvis også gælde mod syd. Samme laissez-faire-taktik, som dengang blev anvendt af Tyskland, vil uundgåeligt skabe balance igen. Ellers må Tyskland etablere den grænsekontrol, der svigtede, da turen gik mod nord. Og så kan vi i det mindste undgå lignende motorvejsfarcer i fremtiden.