Vi må vide mere om digitale redskaber - for børnenes skyld

FREMTID: Jeg vil gerne sætte fokus på børns opvækstvilkår i en digital verden. Mine overvejelser er på ingen måde båret af hang til at være maskinstormer. Tværtimod er og har jeg været varm tilhænger af at vi bruger den digitale verden med alle dens muligheder i vores samfund, dog med fornuften i behold!

Som samfund har vi brugt mange ressourcer på at sikre, at eleverne i skolen har mulighed for at bruge digitale løsninger i forbindelse med indlæringen.

Forældre har i stort omfang bakket op om at give deres barn/børn udstyr til at begå sig i den digitale verden.

Ud over anvendelse i skolen har udstyret vundet indpas i børn og unges fritid i et omfang, der næsten kan tage pusten fra vi voksne. Mobiltelefoner og tablets bruges i stor stil til underholdning og tidsfordriv.

Min grundantagelse er, at hverken samfund eller forældre bakker digitaliseringen op for at skade deres barns fremtidsmuligheder eller livsduelighed. Tværtimod er sigtet det stik modsatte. Hvorfor så rejse en diskussion om digitaliseringen og børns opvækstvilkår og trivsel?

Personlige iagttagelser på al den aktivitet, jeg kan se børn og unge har gang i på deres digitale medier og sammenligne lidt til min egen barndom og de vilkår, vi havde.

Hovedet blev dog slået på sømmet ved en lukket høring i Folketingets Børne- og undervisningsudvalg, hvor en gruppe af repræsentanter for voksenverdenens sagkundskab med stor autoritet satte spørgsmålstegn ved vores ensidige satsning på anvendelsen af digitale løsninger i relation til børns udvikling og forudsætninger herfor.

Stærkest stod for mig den tyske professor Manfred Spitzers udsagn om, at den menneskelige hjerne først er færdigudviklet i 30 års alderen og dokumenterede, at vi med viden fra 1880’erne kan dokumentere, at øjet tager direkte skade af statisk at sidde med en lille mobiltelefonskærm i mange timer. Med skam at melde, så er det jo netop det, vi i vores hjertens godhed lader børn gøre for at forberede dem på livet og alle dets muligheder. Er vi i færd med at begå en af verdenshistoriens største fejltagelser ved at lade børn sidde i mange timer med en todimensionel skærm for at leve sig ind i en underholdningsverden, der belønner hjernen med stimuli for at fastholde opmærksomheden og aktiviteten ved skærmen?

Mange forældre vil bekræfte, at det er svært at flytte barnet til noget andet, ja, det udløser ofte konflikter, hvis der insisteres!

Specielt to forhold synes at blive trængt i baggrunden ved ensidigt at leve i den digitale verden.

Børns udvikling sker gennem fysisk aktivitet, kravle, gå, løbe ikke ved at sidde!

Børns udvikling sker i tæt samspil med voksne og andre børn. Her læres og udbygges de sociale færdigheder.

Børn lærer på mange måder: Ved at lytte, ved at se, ved at røre. Traditionel undervisning understøttede dette.

Min opfordring er, at vi som samfund skaffer os viden om børn og deres udvikling med digitale redskaber, så vi kan sikre at de voksne i barnets univers har viden at læne sig op ad når de forsøger at skabe livsduelige borgere for fremtidens verden - og det haster!