DEBAT Politik

Vi skal være klar til selv at vove et øje til fordel for vore værdier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Erik Boel, tidligere landsformand, for Europabevægelsen, Reventlowsgade 16, 2. ,1651 København V, erikboel@gmail.com

METTE F.: Statsministeren har sat sig tungt på udenrigspolitikken. Det er ikke nødvendigvis et problem - tidligere statsministre har også gjort det, ofte med succes.

Problemet er, at den røde tråd i statsministerens udenrigspolitik er ”ingen kommentarer”.

Når en ryggesløs amerikansk præsident sætter Mellemøsten i brand, når Kina presser Færøerne til at vælge Huawei til at opføre 5G-netværket, når unge mennesker kæmper for frihed og demokrati i Hong Kong - ja, så er omkvædet i statsministerens udenrigspolitik: Ingen kommentarer.

Naturligvis er der situationer, hvor ”ingen kommentarer” er den hensigtsmæssige reaktion. Men ikke at dette mantra ligefrem bliver grundpillen i udenrigspolitikken.

Denne form for strudsepolitik har også omkostninger:

Når statsministeren ikke vil kommentere på likvideringen af Suleimani, kan amerikanerne med rette føle, at vi svigter dem - i en vanskelig situation, hvor de tager en for holdet. Og pacifisterne kan omvendt med rette mene at ved ikke at lægge afstand til drabet, kan en dansk statsminister nok engang være med til at føre os ud i sumpen i Mellemøsten, som det skete, da vi gik i krig mod Irak i 2003.

Retfærdigvis skal det siges, at statsministeren har fremsat enkelte mere eller mindre gennemtænkte udenrigspolitiske meldinger om, at EUs budgetforslag er ”fuldstændig gak” og et forslag om en folkeafstemning om bankunionen; et projekt der er yderst teknisk og som i givet fald ville blive modtaget med et rungende nej tak af vælgerne.

Når statsministeren uden synderlig interesse for sagens substans alligevel med begejstring kaster sig over udenrigspolitikken, skyldes det, at udenrigspolitik er mere fancy end hofteoperationer og tvangsfjernelse af børn.

Udenrigspolitikken byder for en statsminister på en forfængelig mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne. Og ikke mindst en lejlighed til at blive set sammen med og spise kirsebær med de store på verdensscenen. Men statsministeren er - hendes mange kvaliteter ufortalt - aldeles fejlcastet i den rolle.

Hvis statsministeren vil være den store rorgænger for udenrigspolitikken, er hendes virkelige problem fraværet af en klar udenrigspolitisk profil/strategi.

Der mangler retningssans, strategisk tænkning og udenrigspolitisk vision i statsministerens markeringer.Vi skal tænke offensivt og ikke defensivt.

Det er ikke nok at lade de andre stå til søs. Vi skal være klar til selv at vove et øje til fordel for vore værdier – også selv om der er en pris at betale.

Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det meget svært.

Lykkeligvis har statsministeren i al sin visdom udnævnt en særdeles kompetent udenrigsminister - som statsministeren desværre indtil videre har placeret i en udpræget birolle.

Statsministeren bør fremover koncentrere sig om klimapolitikken og de store sociale, økonomiske og velfærdsmæssige opgaver, Danmark står overfor. Og overlade udenrigspolitikken til - udenrigsministeren...

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.