Vindmøller - politikerne skal lytte til borgernes bekymringer

Af Ragnhild Jakobsen,Brønderslevvej 107, 9480 Vrensted,og Jette Hørup Nilsson,Brønderslevvej 213, 9480 Vrensted

VINDMØLLEPLANÆGNING:”Danmark har skabt grønne løsninger, verden har brug for, og det tjener vi kassen på.”

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har b esøgt Thorup Sletten ved Aggersund med Danmarks største landvindmøllepark, og replikken falder under et interview med NORDJYSKE 25. februar.

Ministeren vil gerne finde ”det næste guldæg”, så det er muligt at skabe et ligeså stort eventyr som vindenergien har givet.

Det er rigtigt, at Danmark har været førende på vindkraftområdet, og det har været en stor succes, men det er vigtigt at investere i forskning af nye teknologier og samtidig bruge den sunde fornuft.

Det kan ikke nytte, at vi ødelægger livsvilkårene for befolkningen for at imødekomme økonomiske målsætninger i erhvervsliv og eksport. På verdensplan udgør den mængde el, vi får fra lokale vindmøller, en meget lille brøkdel af verdens samlede behov for alternative energikilder.

Som det fremgår af udtalelserne fra energiministeren, synes han at have en begrænset viden om de gener, de mange kæmpemøller påfører lokalbefolkningen i en meget stor radius. Mon han tænker over den splid, det kan give i et lokalsamfund?

Simon Kollerup mener, at mølleopsætning bidrager stærkt til lokalsamfundet, og storinvestoren, møllefirmaets administrerende direktør Jens Rasmussen udtaler, at andre steder, hvor firmaet har opsat de store møller, har de fået ”positive reaktioner fra den lokale følgegruppe”. Hvilken følgegruppe? Det har trods alt taget otte år at få gennemtvunget projektet ved Aggersund.

Der har som mange andre steder i Danmark været stor lokal modstand, undren og fortvivlelse over, at man har villet ødelægge smukke landskaber og kulturarv. Hensyn til vikingeborgen Aggersborg blev fejet bort, da man med et pennestrøg fjernede to af de 20 planlagte kæmpemøller.

Fakta er, at selvom både ministeren og møllefirmaets direktør peger på positive effekter for de nærmeste naboer, så er afsmitningen af vindmølleeventyrene blot et minimalt beløb, som vindmølleopsætterne, ifølge det nye politiske forlig skal betale. En årlig erstatning på 14 kr. om dagen, hvis man er så uheldig at bo indenfor en afstand af 600 m fra den nærmeste mølle.

I Vestvendsyssel drejer det sig netop nu om nyetablering af otte kæmpevindmøller på 150 m i kultur- landskabet mellem Vrensted, Børglum og Stenum. Og det er her, vi bor. Tæt ved Børglum Kloster. I Hjørring Kommune.

Sidste år åbnede Folketinget for muligheden for større vindmøller på land, men samtidig understregede regeringen vigtigheden af, at kommunerne fortsat skal tage hensyn til naboer, landskab og natur. Simon Kollerup har tidligere pointeret, at lokale beboere skal høres, inden konkrete planer bliver vedtaget. Og det er der, vi er nu med hensyn til Hjortnæs II-projektet.

Hjørring Kommune har realiseret mange projekter og dækker for så vidt allerede nu egne mål for grøn el-produktion. I 2018 blev der i kommunen i gennemsnit produceret 3869 kWh pr. indbygger – fra landvindmøller.

For tiden bliver der udarbejdet miljørapport, som politikerne i teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til. Hvis udvalget og byrådet går ind for det, skal projektet sendes i offentlig høring i otte uger, hvor kommunen indkalder til borgermøde - og borgerne har mulighed for at indsende indsigelser. Derefter kan politikerne på et oplyst grundlag tage stilling til en eventuel gennemførelse af projektet.

I klimaloven, som et flertal af partierne har underskrevet i december 2019, står der, at klimahandlingsplanen skal indeholde tiltag, der inddrager borgere og civilsamfund. Hvis den grønne omstilling skal blive en folkesag, indebærer det også, at man lytter til lokale bekymringer og overvejer alternative placeringer for opstilling af kæmpevindmøller. Man kunne droppe Hjortnæs II og f.eks. pege på et industriområde langs motorvejen.

Havvindmøller producerer mere stabil strøm end landvindmøller gør. De har derfor større værdi for el-nettet, så hvorfor skal vi blive ved med at sætte generende landvindmøller op? Infrastrukturen er ikke på plads i Danmark, og vi kan endnu ikke lagre den overskydende strøm. Det kan tyskerne heller ikke. Derfor sættes de danske vindmøller-mod betaling- tit i stå, for at Tyskland kan komme af med deres overskydende strøm fra de mange kæmpemøller i Nordtyskland.

I Norge har regeringen opgivet sin såkaldte nationale ramme for vindkraft på land, fordi rigtig mange vrede nordmænd oplever vindmølleprojekterne som overgreb, og fordi borgmestrene ikke længere vil være med til opstilling af vindmøller i deres kommuner.

Vi håber, at politikerne i Hjørring Kommune også vil lytte til borgernes bekymringer og beskytte mennesker og kulturlandskab og dermed ikke give grønt lys for industriprojektet ved Hjortnæs.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.