I denne artikel får du svar på, hvorfor mågerne hvert år invaderer byen, hvorfor de elsker at være her, og hvad du selv kan gøre for at slippe af med pinen.
Mågeplagen fortsætter år for år. Det samme gør dækningen af den. Historien om den kommunale skytte i gaden med geværet over skulderen, olierede æg og flyvende burgere. Men deres tilstedeværelse er også vores egen skyld.
Hvert år er problemet det samme. Mågerne, der invaderer aalborgensernes liv. Stjæler deres mad. Skriger, så de smadrer nattesøvnen, og koster ekstra for restauranterne.
Og hvert år fortæller vi den samme historie om den kommunale skytte, der går i krig mod den aggressive havfugl, i det, der ligner en evig kamp.
Familien nåede knap nok at smage deres mad, før en gigantisk måge landede på sønnens tallerken og gik ombord i pomfritter og spareribs.
Mågen havde selvsagt ikke modtaget nogen invitation, så drengen forsøgte at vifte den væk. Og så sad næbbet i håndleddet. Ved siden af fik hans fætter i kampens hede en vinge i munden.
Og flere kom til. En mand ved nabobordet fik aldrig lov til at smage sin burger, inden den fløj over hovedet på ham.
Gennem tiden har mågen været en udfordring for mere end bare caféer og deres gæster.
Når mågerne indtager byerne, bliver mange borgere så generent, at der reguleres i bestanden af fuglen. Men der er flere grunde til, at de samme problemer opstår hvert år. Og skylden er vores egen.
De mest almindelige mågearter i Danmark er sølvmågen, stormmågen og hættemågen:
Her er fire grunde til, at mennesker støder sammen med måger:
Alle de almindelige mågearter i Danmark holder til og yngler ved kysterne. I mange år har mågerne levet godt på byernes industrihavne, hvor det var let at finde spiseligt affald.
Nu bygger vi i stor stil boliger på havnefronterne.
1
Mågerne elsker Aalborgs nybyggeri på eksempelvis Eternitten, Østre Havn og Godsbanen. Før holdt de til i industrikvarterer, men de flade tage tæt på havnen er perfekte.
For mågerne ligner bygningerne fuglefjeld, og er et godt sted at bygge rede.
Oven i hatten er byens tage et perfekt sted at holde sig på afstand af fjender som ræve, der kan dræbe ungerne, og som ellers er en trussel i deres naturlige habitat.
2
Højt oppe, væk fra fjender
Kant giver beskyttelse
Læ bag ovenlysvinduer
Tjære med sten ligner strandeng
Når mågerne beskytter deres unger, har flere oplevet, at de bliver aggressive og kan finde på at angribe.
3
Efter yngletiden dykker temperaturen, og mågen ville normalt tage ud i naturen. Men flere af dem bliver i byen. De måger kalder man tillægsfugle, og de er svære at komme af med.
Og det er vores egen skyld.
For når vi smider madrester fra os i parker, på pladser og på vej hjem fra en bytur, når vi fodrer mågerne, og når vi efterlader mad på tallerknen efter en cafetur, har mågerne alt, som de skal bruge.
Åbne skraldespande, som findes nær havnefronten i Aalborg, er også et oplagt sted at finde føde.
4
Det problematiske møde mellem måger og mennesker i byen er – selvfølgelig – ikke kun et dansk problem:
Der er intet, der tyder på, at hverken menneske eller måge vil opgive kampen om byen. Mågens bedste våben er dens overlevelsesinstinkt og dens tilpasningsevne.
Mennesket sætter ind på at begrænse antallet af måger, men vi fører ikke krig med alle midler.
Som samfund føler vi et ansvar for dyr, heriblandt måger, hvoraf de fleste arter faktisk er truede. Det giver udslag i dansk lovgivning, som udstikker regler for kampen mod mågerne, og betyder, at:
Derimod forebygger vi måge-problemerne, så godt vi kan:
Vi forfiner konstant vores krigsførelse mod mågen, som i øvrigt beskrives som et klogt og ordentligt dyr, der holder fast ved sin mage, sin hjemstavn, som tager sig godt af sine unger og hjælper sine fæller. Og så er den en frisk forkæmper for at undgå madspild. Engang blev den endda også spist - indtil det blev ulovligt.
Naturstyrelsen modtager stadig flere ansøgninger om lov til at aflive fuglene. Men det er ikke kun måger, som vi er mindre rummelige overfor. Generelt er vi blevet mindre tolerante over for naturens lyde og flere klager, når dyr skriger, synger, skræpper og kvækker.
Hvor det i byerne primært er måger, vi klager over, er det på landet råvildt, der bevæger sig rundt i landmændenes korn.
Vil vi have mere fred for mågerne, ligger løsningen altså også i at skrue ned for skraldet i parker og på pladser og lade være med at fodre dem.
Forebyggelse er vejen frem, hvis du vil gøre en indsats for at mågeplagen bliver mindre:
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad kan vi forbedre?
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35
