Vi lader unge dø af druk. Her er, hvad du kan gøre ved det

For nylig sendte Sundhedsstyrelsen et brev til landets ungdomsuddannelser og opfordrede til, at alkohol kommer til at fylde mindre i festlige sammenhænge.

Man ved godt, at sådan et brev har begrænset effekt. Man ved også, hvad der virker bedre, men det er stadig let og billigt at få fat i alkohol – også for de unge.

Læs mere: Forslag: Drop alkohol på ungdomsuddannelser i efteråret

Derfor er det vigtigt at få danske unges alkoholforbrug ned

Der findes næppe den forælder til en teenager, der ikke har været med til at diskutere emnet ”unge og alkohol” for at finde frem til fælles regler for, hvornår og hvor meget, de unge må drikke. For drikkes skal der. Det ligger dybt indlejret i vores kultur.

I Nordeuropa har man en "tør" alkoholkultur:

• Tradition for at drikke øl.
• Alkohol bruger man i forbindelse med fest og i weekenden.
• I flere lande er der både høje afgifter og begrænsning af salg af alkohol, eksempelvis med svenske "Systembolaget".

I Sydeuropa har man en "våd" alkoholkultur:

• Tradition for at drikke vin.
• Alkohol bruger man til hverdag i forbindelse med måltider.
• Man drikker ikke for at blive beruset.

Danmark ligger i krydsfeltet mellem den "våde" og "tørre" alkoholkultur og har en af Europas mest liberale alkohollovgivninger.

Se bare på aldersgrænserne i Norden:

Island

Norge

Finland

Danmark

Sverige

Sådan kan der vokse en ny alkoholkultur frem

Nogle siger, at unge altid har festet, og at de nok selv skal finde ud af, at håndtere alkohol. Især hvis de har fået den første brandert derhjemme  - eller hvad vi nu går og siger.

Det er bare sådan, at unge dør, fordi voksne ikke tager stilling til unges alkoholforbrug.

Forskerne ved, at der skal noget andet til - her er tre ting, vi som samfund kan gøre:

Høj aldersgrænse - mindre druk

Man ved - eksempelvis fra de øvrige nordiske lande - at en høj aldersgrænse for, hvornår man kan købe alkohol, betyder færre alkoholproblemer. Især, hvis reglerne overholdes, og det har konsekvenser at bryde dem.

I Danmark indførte man i 1998 derfor - og fordi en undersøgelse havde vist, at danske unge havde europarekord i druk - et forbud mod butikssalg af alkohol til unge under 15 år. I 2004 blev aldersgrænsen hævet til 16 år.

I Norge, Sverige, Island og Finland foregår salg af alkohol primært i statskontrollerede butikker, som har begrænsede åbningstider i forhold til andre butikker.

I Danmark ryster vi gerne på hovedet af den indskrænkning af den personlige frihed, men færre dør af alkoholrelaterede årsager i de andre nordiske lande.

Billigere sprut - mere druk

Højere priser medfører generelt et lavere alkoholforbrug, mens lavere priser fører til et højere forbrug.

Det skriver forfatterne af rapporten Unges Alkoholvaner. Politikerne ved det godt. Altså hævede man afgifterne på cigaretter for at sænke forbruget.

I 2003 halverede man afgifterne på alkohol og priserne faldt 25 procent. Spiritus er i dag relativt billigere, end det var engang.

Det er veldokumenteret, at prisen har indflydelse på alkoholforbruget og for alkoholrelaterede problemer, herunder dødelighed, kriminalitet og trafikulykker.

Der er ingen aktuelle planer om at gøre alkohol dyrere.

En kultur med mindre druk

Forskerne bag "Unges Alkoholvaner" foreslår en fælles diskussion  om, hvordan den danske alkoholkultur kan rumme unge, der foretrækker at drikke meget lidt eller slet ikke.

Som de skriver:

"Der skal være plads til at fravælge alkohol, uden at det går ud over det sociale liv og dannelsen af relationer, og her har ungdomsuddannelserne en vigtig rolle i forhold til at sætte rammerne."