Cyklist død efter trafikulykke i Svenstrup

Der er tirsdag eftermiddag sket et alvorligt trafikuheld på Hobrovej.
Der er tirsdag eftermiddag sket et alvorligt trafikuheld på Hobrovej. Foto: Jan Herkert Pedersen

Opdateret kl. 19:42

En 71-årig mand er tirsdag død efter en trafikulykke på Hobrovej ved Svenstrup.

Det oplyser Torben Arendrup vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Manden blev påkørt af en kvindelig bilist, da han cyklede på Hobrovej omkring klokken 13. 

- Bilen kørte i første omgang ind i en bil, og påkørte derefter cyklisten, oplyser vagtchefen. 

De pårørende til den 71-årige er blevet underrettet. 

Politiet kan ikke oplyse yderligere om, hvad der førte til ulykken. Det skal en videre efterforskning fastlægge. 

Nordjyllands Politi var massivt til stede i forbindelse med det alvorlige trafikuheld, som spærrede Hobrovej i sydgående retning i store dele af eftermiddagstrafikken. 

Nordjyllands Politi har forladt stedet, og trafikken er ikke længere påvirket af ulykken. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden