Lokalpolitik

- Det er verdens bedste job

Et år som borgmester - Mikael Klitgaard (V) stortrives i sit nye job

DRONNINGLUND:Han virker afslappet, selvsikker og godt tilfreds med tilværelsen, når man som NORDJYSKE's udsendte sidder over for Mikael Klitgaard (V) for på borgmesterkontoret at gøre status over det første år som borgmester i Dronninglund Kommune. Og Mikael Klitgaard bekræfter de budskab, som hans krop og fremtoning giver. - Det er verdens bedste job, fastslår han og peger på blandt andet omgangen med positive og engagerede mennesker som noget af det, der gør jobbet som borgmester så spændende og attraktivt, som det er tilfældet. Men først et spring tilbage i tiden. Daværende borgmester Poul Møller (V) meddeler i forsommeren 2000, at han ikke genopstiller til byrådet ved kommunalvalget i 2001, og dermed står V-lejren over for en vanskelig opgave: Der skal findes en afløser for Poul Møller, der efter 36 år i lokalpolitik og 12 år som borgmester ikke er nem bare lige at erstatte. V-gruppens politiske ordfører, Peter Bandholm, Asaa, ligner en favorit, men i kommunens vestlige ende tænkes der i V-kredse også andre tanker, og det fører til en opfordring til Mikael Klitgaard, Thorup, om at stille op, og i sidste ende bliver det Bandholm, Klitgaard og outsideren Ole Bæk Pedersen, Ørum, der dyster om at blive V's nye borgmesterkandidat. En udfordring - Jeg vil ikke prale, men jeg mente, at jeg havde - og har - nogle klare ideer om, hvordan kommunen skal drives. Det kræver imidlertid også en vis selvtillid at stille op til sådan noget, så efter svære overvejelser og familieråd sagde jeg til sidst ja. Jeg betragtede det som en spændende udfordring på det personlige plan, og jeg vidste, at jeg fandt det utroligt spændende at arbejde med byrådsarbejdet i det hele taget, fortæller Mikael Klitgaard, der derfor også nød det, da V-medlemmerne i efteråret 200's kampvalg om V's borgmesterkandidat valgte ham trods hans kun ene periode som byrådsmedlem. - Det var som at vinde VM -. en dejlig fornemmelse, siger han. Glad var Mikael Klitgaard også et års tid senere, da det 21. november 2001 stod klart, at V havde fået et fornemt kommunalvalg trods Poul Møllers farvel. Det var dog først efter konstitueringsforhandlinger med Socialdemokratiet og Borgerlisten, at Mikael Klitgaard klokken 02.30 natten til 22. november kunne knibe sig selv i armen og konstatere, at det nu var ham, der som borgmester skulle være kommunens nye frontfigur. - Jeg var glad, fortæller han kort - med et blik, der imidlertid mere signalerer, at han på valgnatten bare havde lyst til at danse en hidsig sejrsdans med hustruen, Doris. En sådan type er Mikael Klitgaard imidlertid ikke. Han holder stilen og den ydre facade, og triumfen blev derfor fejret med en glad øl med dem, der var tilbage ved V's valgbord på Dronninglund Skole. - Her fik jeg roen til at falde over mig, og jeg kunne også sagtens sove, da jeg kom hjem, fortæller Mikael Klitgaard. Kløe i fingrene Allerede næste dag var han imidlertid klar til hurtigt at få overstået resten af november, julen og nytår. - Jeg glædede mig bare til 1. januar og til at komme i gang, og jeg brugte den mellemlæggende tid til at få sat mig ind i en masse ting, husker Mikael Klitgaard, der samtidig betegner skiftet fra lærer på Hjallerup Skole til borgmester på rådhuset som næsten smertefrit - bortset fra at han i dag stadig savner at være omgivet af unge med mod livet i hverdagen. - Jeg havde fire år i byrådet som ballast, men gik alligevel ind til den nye opgave med ydmyghed. Samtidig havde jeg også prøvet at lure Poul Møller af, og jeg fik fra starten en god støtte af personalet, ligesom vi jo også har en erfaren kommunaldirektør, bemærker Mikael Klitgaard, der i øvrigt aldrig har følt, at kommunaldirektør Ove Thomsen har brugt sin store viden om det kommunale system til at trække ham - som "grøn" borgmester - rundt i manegen. - Jeg vil meget gerne tage imod gode råd, men jeg tror også, at enhver, der kender mig, ved, at jeg nok selv skal bestemme mig, så det har aldrig været noget problem, siger borgmesteren, der samtidig roser byrådskollegerne for at have taget pænt imod ham. - Jeg synes, at vi har et meget fint samarbejde i byrådet. Vi arbejder med en god tone og debatterer sagligt og fornuftigt, så de har gjort det let for mig, siger han. Stivnakket? Stivnakket er Mikael Klitgaard imidlertid også blevet kaldt af oppositionen i byrådet. Det skete i forbindelse med budgetlægningen for 2003, men borgmesteren er ikke ked af kritikken. - Vi var i forbindelse med budgetlægningen enige om 471 mio. kr. af budgettet, men kunne så ikke blive enige om den sidste million. Jeg synes, at det er i orden, at vi dér udviser en lille smule forskellighed, og selv om man selvfølgelig kan være stivnakket på begge sider af bordet, så vil jeg stå fast på, at vi skal sikre os et økonomisk råderum, så vi ikke hele tiden kører med rumpen i vandskorpen. Og gør det mig stivnakket, så kan jeg også godt leve med det, siger borgmesteren. Leve med de byrådstrufne beslutninger - inklusiv de upopulære - kan Mikael Klitgaard også, og her er han også villig til at påtage sig ansvaret for de upopulære nedskæringer, der tidligere i år blev gennemført på ældreområdet. - Det er selvfølgelig ikke noget, jeg bryder mig om, men jeg tror også godt, at borgerne kan forstå, at der skal være en sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og derfor er det også vigtigt, at der sidder en mand, der har brede nok skuldre til at påtage sig ansvaret og tage imod kritikken, siger Mikael Klitgaard - inden han slutteligt tilføjer: - Og en sådan person er jeg.