- Et vildt sygdoms- forløb

Jørgen Tousgaard fik konstateret dårlige nyrer i 1979, og han har været udsat for et sandt bombardement af indlæggelser. Men så kom brormand til undsætning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

For et par år siden stod Jørgen Tousgaard i haven sammen med sin bror Henning. Det var den dag, hvor Jørgen fik at vide, at han ville få en ny nyre. Foto: Kurt Bering

SÆBY:- Må jeg læse artiklen, inden den kommer i avisen, spørger Jørgen Tousgaard henkastet. - Næh, det tror jeg ikke. Hvorfor det? - Ja, det er jo ikke fordi, jeg vil ændre noget i teksten. Jeg tænker mere på det faktuelle. Altså, hvis der skulle være faktuelle fejl... Vi står ude i bryggerset i en villa i den sydlige del af Sæby. Interviewet er slut, og et eller andet sted - bag den nærmest endeløse række af hustage - kan man høre havet. 57-årige Jørgen Tousgaard var i mange år socialchef i Sæby Kommune, inden han blev ansat i den nye Frederikshavn Kommune. Han virker ungdommelig på en skødesløs måde, er hurtig i pæren, og et eller andet sted derinde i kroppen bor klassens frække dreng med talegaverne i orden. Så man skal ikke tage fejl. Øjnene kan stadig skyde lyn, og der er ingen tvivl om, at Tousgaard ville elske og sidde med en stor rød tusch og rette min artikel i gennem. Samtidig har manden en hårdfør psyke ud over det sædvanlige, og gennem de seneste mange år har Jørgen Tousgaard ganske enkelt gennemlevet et uanstændigt barsk sygdomsforløb, der dog aldrig har formået at knække ham. Verden var åben I 1979 var Jørgen Tousgaard 27 år gammel. Verden var åben, han havde kone og to små børn, og nu skulle livet f..... ha' et spark, der kunne høres. Og livet fik så sandelig et spark. Bare ikke på den måde Jørgen havde tænkt sig. Han var på sygehuset for at få foretaget en banal operation i knæet, men via en blodprøve kunne lægen se, at det ikke bare var knæet, det var galt med. Det viste sig, at Jørgen Tousgaard havde kronisk betændelse i begge nyrer, og på et eller andet tidspunkt i livet, ville han få brug for en ny nyre. - Jeg var ung med masser af mod på livet. Så i mange år levede jeg ganske normalt uden at skænke min nyresygdom ret mange tanker, fortæller Jørgen Tousgaard. Først omkring 1990 begyndte han at få alvorlige gener. Maden smagte ikke rigtig af noget, og Jørgen Tousgaard havde en sær metalsmag i munden samtidig med, at han følte sig træt. I 1992 bliver han skrevet op til en ny nyre. Problemet med en nyresygdom er, at kroppens affaldsstoffer ikke forsvinder naturligt, og derfor er Jørgen Tousgaard nødt til at gå i dialyse med henblik på at rense blodet. I 1993 får han besked på - midt i et kommunalt samarbejdsudvalgsmøde - at der er en nyre på vej fra Finland. Her opstår der en kort pause i interviewet, og jeg lægger kuglepennen fra mig, mens Jørgen rejser sig fra køkkenbordet og går over og henter kaffekanden. Brænder for et projekt I maj i år valgte han at gå på pension, for der var ikke rigtig længere fremtidsmuligheder i jobbet i socialforvaltningen i Frederikshavn Kommune. Fakta er, at han trives bedst, når han brænder for et projekt, og næste skridt er at blive valgt ind i byrådet ved det kommende kommunalvalg. Jørgen Tousgaard føler i øjeblikket, at de svageste i samfundet i den grad står for skud, og måske stammer den sociale indignation fra barndommen, hvor Jørgens far var nødt til at bede om hjælp hos den lokale og mægtige sognerådsformand. Faren fik et tordnende nej, og netop den "jeg-ved-bedre-holdning" fra sognerådsformanden er et meget godt billede på det danske samfund anno 2009. I 1993 fik Jørgen Tousgaard sin finske nyre, men det viste sig hurtigt, at der var problemer. Der var nemlig nyresten i den nye nyre, og derfor måtte Tousgaard en tur på sygehuset, hvor de små sten blev knust. Derefter kunne Tousgaard igen leve et normalt liv, selv om han nærmest konstant er i fare for, at tilstanden forværres. En af de værste bivirkninger ved en nyresygdom er, at der kan ske en forkalkning af blodårene, og i 2001 fik Jørgen Tousgaard udført en dobbelt bypass ved hjertet. Men også den operation overvandt han, og på intet tidspunkt har Jørgen Tousgaard smidt håndklædet i ringen og har givet op. - Jeg ville noget andet end bare at være syg, og det er ikke fordi, jeg er en superman. Man skal huske på, at mange har det værre end mig. Jeg har bare aldrig skænket en tanke, at jeg måske skulle dø af min sygdom. Den finske nyre Hjerteoperationen var som nævnt i 2001, og frem til cirka 2005 levede han stadig fint med den finske nyre. Men så opstod der problemer, og udover at den alt for velkendte metalsmag igen breder sig i munden, er en af symptomerne også, at han klør over hele kroppen, hvilket skyldes en stor mængde affaldsstoffer i blodet. Og som om en svigtende nyre ikke kunne være nok, opdager lægerne tilfældigt, at Jørgen Tousgaard har en udposning på hovedpulsåren! Stopper ulykkerne da aldrig, fristes man mildt sagt til at tænke. Igen skal der en operation til, og atter vender Tousgaard tilbage til livet og til stillingen som socialchef i Sæby Kommune. Fra 2005 og et år frem er han i dialyse fire timer hver dag på Aalborg Sygehus, og for at udnytte tiden bedst mulig holder socialchefen ofte kommunale møder på sygehuset, mens blodet bliver renset. Vi holder igen en lille kunstpause i interviewet, og Jørgen Tousgaard begynder at smøre sit rundstykke. Det er som om, han varmer op til den lykkelige afslutning på et forfærdeligt sygdomsforløb, og her i pausen får Tousgaard lige tid til at holde en lille valgtale, hvor det er de psykisk syge og de andre svage grupper, der er i centrum. Jo, energien swinger for alvor her i køkkenet, hvor Tousgaards valgplakat hænger på opslagstavlen. Natmaskinen Efter et år (fra 2005 til 2006) på Aalborg Sygehus med daglig tilknytning til dialysemaskinen, får Jørgen Tousgaard mulighed for at komme i dialyse derhjemme. Han får en "maskine" installeret i soveværelset, og inden Jørgen Tousgaard skal sove, spænder han sig fast til apparatet, der bliver døbt "Natmaskinen". Igennem hele sygdomsforløbet har Jørgen Tousgaard haft en fast regel om, at han vil leve så almindeligt som muligt, for sygdommen skal ikke tage magten. Derfor har han altid rejst meget sammen med sin kone, og Natmaskinen blev medtaget som håndbagage i flyet, og så var det ellers bare af sted. I 2006 kommer så det helt store gennembrud i sygdomsforløbet. Jørgen Tousgaard har en lillebror, Henning, der er ansat ved politiet. En socialchef og en politibetjent han nemt finde en anledning til at diskutere, og de to har et kærligt, men også håndfast forhold, hvor de gerne driller hinanden. Kiggede på høns En dag i 2006 går Henning og Jørgen, som så mange gange før, en tur i Jørgens have. - Vi står og kigger på mine høns. Så fortæller han, at han har truffet en beslutning, og at han vil give mig sin ene nyre. Jeg vidste, at Hennings beslutning ikke stod til at ændre, og jeg var bare lykkelig. Det viser sig, at Henning allerede havde været på sygehuset og havde gennemført de nødvendige undersøgelser, og i begyndelsen af 2007 blev Jørgen og Henning indlagt på Skejby Sygehus - på samme stue, naturligvis. - Drillerierne fortsatte, og her på stuen opfandt vi et begreb, er hedder "Pylreøl", husker Jørgen Tousgaard. Først er det Henning, der skal i ilden, og på Skejby er lægerne i stand til at fjerne Hennings nyre via en hurtig kikkertoperation. Samme dag er Henning allerede oppe af gå, og et par dage senere er han udskrevet. Jørgens operation er en del mere kompliceret, men alt forløber godt, og da den nye nyre matcher perfekt til kroppen, kan han regne med at beholde den i over 20 år. - Jeg er dybt taknemmelig over det, min bror gjorde. Nu er jeg fit for fight, og fakta er, at jeg ikke har haft det så godt i 30 år, siger Jørgen Tousgaard ude i indkørslen, hvor havet stadig forstyrrer på den fede måde.