- I tager Aalborg som gidsel

Alle 31 medlemmer af Aalborg Byråd stemte for budgettet, men tredje Limfjordsforbindelse satte fut i debatten

Jesper Schouenborg
Ved andenbehandling af budgettet stemte alle 31 byrådsmedlemmer for budgettet, men Radikale Venstres løfte om at fremsætte forslag om en ny afstemning om en tredje Limfjordsforbindelse i det nye byråd satte fut i debatten. Foto: Laura Guldhammer
Aalborg 12. oktober 2017 18:25

AALBORG: Selvom alle 31 byrådsmedlemmer i Aalborg stemte for budget 2018 ved torsdagens andenbehandling, så er det ikke ensbetydende med, at der bordet rundt er enighed om alt forud for valget 21. november.

Under mødet slog Radikale Venstres gruppeformand Daniel Nyboe Andersen nemlig fast, at partiet i det nye byråd vil stille et forslag om en ny afstemning om linjeføringen af en tredje Limfjordsforbindelse i det nye byråd, da der under budgetforhandlingerne ikke var opbakning til det. Et byrådsflertal stemte i 2011 for en Egholm-forbindelse, men han pegede på, at R "har ret til at fremsætte de forslag i byrådet, som man vil"

- Jeg røber ikke nogen statshemmelighed ved at sige, at der kommer en ny afstemning om en tredje Limfjordsforbindelse i den kommende byrådsperiode, for så må vi bare stille forslaget selv, sagde Daniel Nyboe Andersen.

SF åbnede også op for emnet, og Jens Toft-Nielsen håbede, at det nye byråd ville tage en "åben og demokratisk drøftelse af om en tredje Limfjordforbindelse kan flyttes fra Egholm til et nyt og langt billigere tunnelrør i østhavnen".

Det fik dog Venstre til fare i flint. Mariann Nørgaard (V) var "pikeret" og mente, at indlæggene "var skadelige for landsdelen". Hun pegede på, at kapacitetsgrænsen er nået ved Limfjordstunnellen, og at der er kritisk trængsel.

- Linjeføringen er fastlagt, det hedder en Egholm-forbindelse, og der er opkøb af jord i gang i den anledning. Det vi mangler er en anlægslov og finansieringen, sagde Mariann Nørgaard.

Hun pegede på, at manglende enighed i byrådet betyder, at man kommer bag i køen på Christiansborg.

- Jeg synes faktisk, at I tager Nordjylland og Aalborg som gidsel i forhold til en profilering af jeres partier.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...