- NordVirk gav mig selvværdet igen

Nicolai Østergaard Hansen fik livsmodet tilbage, da han fik job hos et udviklingsprojekt i Aabybro

Michael Christiansen og Michael Koch (foto)
Nicolai Østergaard Hansen (tv) sammen med Daniel Serritzlev i gang med at kontrollere computerne Telenor.
Arbejdspladser 11. december 2011 07:28

Efter at have gået hjemme uden andet arbejde end at trille tommefingre fik 31-årige Nicolai Østergaard Hansen, Aalborg, endeligt sit selvværd tilbage, da han fik lov at begynde hos NordVirk i Aabybro. Foreløbig er han ansat i udviklingsprojektet frem til marts 2012, men håber inderligt at få tilbud om at fortsætte ud over denne dato. - Jeg blev i august 2010 fyret fra mit job i cafeteriet hos Aalborg Handelsskole. Her havde jeg haft mit daglige arbejde i syv år. Jeg fik blot den besked, at arbejdet skulle lægges om, og at jeg ikke passede ind i den ny struktur. Det var som at få en spand kold vand i hovedet. Jeg fik ikke et tilbud om at prøve i den ny struktur, så jeg og arbejdsgiveren kunne se, om jeg passede eller ej. Den behandling sendte mit humør helt ned i kulkælderen, fortæller Nicolai Østergaard Hansen. - Et familiemedlem så en omtale i NORDJYSKE Stiftstidende om NordVirk og opfordrede mig til at søge om job her. Min store interesse er computere, og det var netop arbejde med computere, som NordVirk kunne tilbyde. NordVirk er et socialøkonomisk udviklingsprojekt med formålet at skabe beskæftigelsesmuligheder for mennesker med et handicap indenfor autismespektrumforstyrrelse. Seks-tolv arbejdspladser - Målet med NordVirk på kort sigt er at etablere seks-tolv arbejdspladser til personer i målgruppen, fortæller Stepan Lee. Han er pædagogisk ansvarlig for NordVirk, der holder til i en ejendom ved Industrivej i Aabybro. - Vi håber at komme i kontakt med de mange, der har svært ved at finde et ordinært job på det etablerede arbejdsmarked. Enten i et flexjob eller i et job med løntilskud. Vi regner også med, at vi får medarbejdere henvist fra primært nordjyske kommuner og fra de etablerede dagtilbud hos Nord-Bo. - Tanken er, at der skal gennemføres et afklaringsforløb hos Nord-Bo, hvorefter egnede bliver henvist til Nord-Virk, forklarer Nord-Bo's forstander Jesper Schmidt. - Som led i arbejdsprøvningen vil vi også anvende arbejdspladserne hos NordVirk, tilføjer han. Aftale med Telenor NordVirk har lavet en aftale med Telenord. Teleselskabet afleverer sit brugte it-udstyr vederlagsfrit i Aabybro, hvor brugbare computere kort sagt gøres klar til salg, mens ikke-brugbare enheder skrottes miljørigtigt. Aftalen med Telenor ventes at bringe omkring 1200 brugte computere til NordVirk om året. Foreløbig er der opbygget et passende stort arbejdslager i Aabybro, og de første maskiner er renoveret og solgt, mens andre er skrottet. Autismecenter Nord-Bo med afdelinger i Aabybro, Aalborg og Nørresundby står bag etablering af NordVirk. - Målet er, at NordVirk frigøres 100 procent fra Nord-Bo. Vi skal have eget personale og økonomi, men først når produktionen er bæredygtig, forklarer Stefan Lee. Han er uddannet pædagog og har primært arbejdet med børn og unge med adfærds-, kontakt- og trivlselsproblemer. - Min holdning er, at alle mennesker har ressourcer, der kan bygges videre på. Det gælder blot om at afdække disse. Vi valgte it, da mange i målgruppen har flair for dette.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...