Færdselsforseelser

0,2 promille til søs skaber stor debat

Redningsfamilien Isaksen, fra venstre Christian, Johnny og Birger, i samme båd som folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der vil kæmpe for at ændre et konservativet lovforslag. 	                                               Foto: Carl Th. Poulsen

Redningsfamilien Isaksen, fra venstre Christian, Johnny og Birger, i samme båd som folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der vil kæmpe for at ændre et konservativet lovforslag. Foto: Carl Th. Poulsen

SÆBY: Redningsfolkene i Sæby er i oprør over et konservativt lovforslag, som hvis det vedtages i Folketinget i næste uge fastsætter en promillegrænse for redningsfolkene, der betyder, at de ikke vil kunne nyde et glas vin eller en øl, så længe de sætter livet på spil for andre. Bådfører på redningsbåden LRB 16, Birger Isaksen, mener, det er tåbeligt, at han godt må køre til havnen med en øl eller et glas vin i blodet, men han må ikke sejle redningsbåden med samme promille. - Vi kan blive alarmeret om fem minutter eller klokken 23 i aften. Vi kræver ikke særlov, men vi vil have lov til at have en øl eller et glas vin i blodet - som man må i bilen. Det her lovforslag duer ikke, og det passer slet ikke til frivillige redningsfolk, som i øvrigt ikke har krav på ferie. Vi skal altså være til rådighed hele tiden, og så er det ikke rimeligt, at vi kan miste retten til at føre skib med ét glas vin eller en øl i blodet. Det ville da være helt til grin, hvis jeg som havnefoged kun må ro rundt i havnen. Det handler jo ikke kun om mig, men også om mange andre redningsfolk, som har behov for deres ret til at føre fartøjer. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen er enig. Læs mere 1. sektion