1.100 børn fra Mariagerfjord smager på verden
Hvor kommer karryen fra? Og hvordan laver man tacos fra bunden?
Det bliver 1.100 skolebørn fra Mariagerfjord Kommune snart meget klogere på, når de sammen med GoCook, som er Coops madprogram for børn og unge, tager på en kulinarisk rejse udi råvarer, smage og retter fra hele verden.
Fra Mariagerfjord Kommune deltager flere end 50 forskellige klasser, og duftene kommer bl.a. til at sprede sig på Mariager Skole, Hadsund Skole og Arden Skole i uge 43, 44 og 45.
Børnene skal ikke bare lave verdensmad fra bunden. De skal også smage, eksperimentere og udfordre sig selv, hinanden og deres smagsløg.
- Vi vil med temaet verdensmad gerne vække danske børns nysgerrighed på at smage nyt. De skal f.eks. smage på ingefær og karrypasta i thailandsk green curry og chili og koriander i mexicanske tacos. Børnene vil få en indsigt i, hvordan man med ganske få krydderier kan få en ret til at smage af et verdenskøkken - og børn kan sagtens lære at sætte pris på nye smage, siger projektchef Bente Svane Nielsen fra GoCook.
Rosendalskolen i Hørby Skoleby er den lokale skole, som med 11 deltagende klasser bakker mest massivt op om initiativet. Herefter følger Søndre Skole i Hobro med otte klasser, Mariager Skole med seks klasser, Arden Skole med fem klasser og Havbakkeskolen ligeledes med fem klasser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.