Hjørring

1.403 løbere er klar til Grundlovsløbet

HJØRRING:Hvis man går rundt med en lille motionist i maven, kan det nås endnu - det årlige Grundlovsløb i Hjørring, som finder sted ... Grundlovsdag, søndag 5. juni. Der trænes nemlig til løbet i aften og næste onsdag kl. 18.30 fra Sct. Olai Plads, hvor man kan prøve om formen holder til seks eller 10 km. - og vurdere, om man skal gå, lunte eller løbe distancen. Foreløbig har 1.403 meldt sig til løbet, som skydes igang søndag 5. juni kl. 15.00, og man kan melde sig til løbet indtil få minutter før startskuddet, hos Hjørring Politi, Spar Nord eller benytte internettet og Grundlovsløbets hjemmeside på adressen: www.grundlovslob.dk På internettet kan man også finde de tider, som man forventes at kunne gennemføre ruterne på - alt efter ens alder og køn. Det er Hjørring Politi, der i samarbejde med NORDJYSKE Medier, arrangerer løbet, som fejrer 20 års jubilæum i år. Normalt giver løbet omkring 45.000 kr. i overskud, som deles ud til lokale foreninger.